Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96:
TEKNISK TIDSKRIFT
1 juni 1929
Minimunspunktene har derför væsentlig betydning
kun som sammenligningspunkter til kontrol av at man
ikke betaler for meget for de eventuelle andre fordeler
man kan vinde ved avvikelser fra et regningsmæssig
minimum, samt ved at de kan gi retningslinjer.
I förbindelse med spörsmaalet om forholdene mellem
strömtæthetene i de forskjellige viklinger kan ogsaa
spörsmaalet om deres absolutte störrelse være av
inte-resse.
Set bare fra materialprissynspunkt bör de vælges saa
store som tilladelig av hensyn til opvarmning, mekanisk
styrke o. 1. ihvertfald saa længe viklingsrummet grundet
avkjölingsforholdene ikke maa ökes trods öket
strömtæthet.
For at komme til noget resultat bör man altsaa her
betragte sum av materialpris og tapspris.
Jeg har tidligere gjort opmerksom paa at den mest
ökonomiske strömtæthet, hvis pladsen (jernkjernen og
dens tap) intet kostet, vilde motsvare at kobberpris =
kobbertapspris og har dermed fundet en slags
under-grænse for den strömtæthet, som bürde anvendes. For
matematisk at bestemme den virkelig mest ökonomiske
strömtæthet maatte man bl. a. kunne opstille en
funktion for hvorledes rumutnyttelsesfaktorene forandrer sig
med forandret strömtæthet.
Dette lar sig vanskelig gjöre paa en tilfredsstillende
maate, men man kan fastslaa at med öket strömtæthet
blir kobberfyldfaktoren mindre. Hvis man derför paa
basis av konstante fyldfaktorer finder den strömtæthet
(de strömtætheter), som gir den mindste sum av material
og tapspris, har man fundet en övre grænse for
strömtæt-heten over hvilken det neppe vil være ökonomisk at gaa.
Dette maksimum er let at finde, naar man gaar ut fra
en given transformatorform ( d. v. s. uforandrede folhold
mellem de lineære dimensioner, hvorav vi kalder den
ene y), samt at tapene pr. kg. matrial gaar op prop. med
«2 og J32.
Ydelsen er P = y* ■ B • s Kt
og den skal være konstant
Kobbermaterialpris = y3 ■ K? = (Bs) ~ • X2
Kobbertapspris = y3 ■ s2 K, = B ~~ s K3
Jernmaterialpris = y3 = (Bs)""
Jerntapspris = y3 ■ B1 ■ Kt = B s ~ ’’* Kt
Kx till K± er konstanter avhængig av
dimensionsfor-holdene og prisforholdene.
Summen av materialpris og tapspris skal være min.
(Bs)-s/’K* + B~’I’K» + (Bs)-’l> + ßs’*S-*’*• Ju=Min •
dJL _ n _ K*(-i) .,. , - 1 , -l-BhIu n
ds~"-B’l’-s-i+ B’"+B^s-W s-i
hvorav
Ki s2 = 0,6 K2 + 0,6 + 0,6 Ki B2
d. v. s. kobbertapspris = 60 % av summen av
materialprisen + jerntapspris og 37,5 % av summen av
materialprisen + tapspriser.
For induktionen finder man (naar den ikke, hvad dog
er regelen, er begrænset av andre forhold) nöiagtig den
samme regel.
Ki B2 = 0,6 K, + 0,6 + 0,6 K3 s>
d. v. s. jerntapspris = 37,5 % av summen av
materialpriser + tapspriser.
Summen av tapsprisene skal saaledes være lik 3 gange
summen av materialprisene, mens tapsprisene for jern
og kobber skal være de samme.
I almindelighet vil for den mest ökonomiske
transformator materialprisene for jern og kobber ikke være
altfor forkjelige. Hvis de var nöiagtig like, kunde man si
at strömtætheten skulde vælges saadan at kobbertaps-
prisen blir lik 3 gange kobbermaterialprisen og
jerntaps-prisen lik 3 gange jernmaterialprisen.
Naar hensyn tas til rumutnyttelsesfaktorene, kan man
vel si, at disse materialpaakjendinger er de övre grænser,
som ikke bör överskrives av ökonomiske hensyn, hvis
ikke rent særlige omstændigheter kommer til.
Paa denne maate har vi altsaa for
materialpaakjen-oingene, induktion og strömtæthet fundet funktioner for
grænser, der ikke er adskilt mere end forholdet fra
hveranüre indenfor hvilke man i almindelighet bör söke
at holde sig.
Ved det i förste eksempel benyttede prisforhold blir
herved:
*>vKi=2
s<v/35=8’46-
For det tilfælde at man i eksempel 1 antar at
vik-lingsanordninger, jerntversnittet m. v. er git, men at
man forandrer saavel a som x for at finde minimum sum
av material- og tapspris, vil dette finde sted, (som let kan
bevises) naar kobbertapsprisen = kobbermaterialprisen
-)- prisen av jern og jerntap i den til viklingsutbredelsen
svarende lcengde a.
Tar vi eksempel 1 et jerntversnit 2 160 cm2 og tap pr.
kg jern 2,83 watt (igjen omtrent Vidmars
smeltetransfor-mator) samt et kapitalisert kostende av kr. 300 pr. kW
jerntap og pr. kg. jern kr. 0,50, mens for kobbertap kr. 200
pr. kW og de andre data for eksempel 1 bibeholdes, men
lt antas = 480 cm. og l2 = 320 cm.
Pr cm. længde (retning a)
Jernvegt 2 160 • 7,5 • 2 • 10 ~3 = 32,4 kg
Jerntap 81,5 watt
Pris for jern og jerntap 32,4 • 0,5 + 81,5 • 0,3 = 40,7 kr!
Lavspændingsviklingsvegt 22,2 • 480 • 8,9 • 10 ~3 = 95 kg
Lavspændingsviklingspris 190 kr.
Höispændingsviklingsvegt 22,2 • 0!,5 • 320 • 8,0 • 10 ~3 =
= 31,8 kg.
Höispændingsviklingspris 63,2 kr.
Herav findes for lavspændingsvikling
2,5 • 95 Si2 0,2 = 190 + 40,7 hvorav Si = 2,2
og for höispændingsvikling
2,5 • 31,6, s22 0,2 = 63,2 + 47,7 hvorav s2 = 2,56.
I dette tilfælde altsaa nærmere den nederste end den
överste grænse idet jern + jerntapsprisen er liten
sam-menlignet med viklingsprisen. Hvor flat minimumet for
dette er, kan man imidlertid se av at ved de i eksempel 1
anvendte strömtætheter .v-, = 3,4, s2 = 5,» (altsaa optil 50
% over grænsen s = 3,4«) blir summen av material og
tapskostende for den del der er avhængig av a dog ikke
over 17 % höiere end for det absolutte minimum.
Tar man hensyn til den del av jernkjernen, som under
de tidligere betingelser blir tilbake ved s oo og ellers
ydelse etc. omtrent som for nævnte ovntransformator,
blir forskjellen neppe over 10 %.
Man kan altsaa ikke i denne henseende komme
syn-derlig galt avsted saalænge man holder den midiere
strömtæthet indenfor de nævnte grænser og fordeler den
nogenlunde efter de tidligere gitte regler.
Man bör imidlertid ogsaa huske paa at
isolationsmaterial, transformatorenes mekaniske deler (inkl.
oljekasse) blir billigere jo mindre transformatorens
mekaniske dimensioner blir (kan delvis tas hensyn til ved at
anta höie materialpriser). Dette trækker altsaa i
retning av at vælge större strömtætheter. Omkostningen
ved kjölingen (större kasse, kjölespiral, pumpe m. v.)
trækker i motsat rening, men kan eventuelt inkluderes i
omkostninger pr. kW. tap.
For andre elektriske maskiner gjælder, naar man kun
tar hensyn til det aktive material og de "normale"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
