Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. 25. 22 juni 1946 - Københavns Forstadsbaner, af Th Engqvist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6.34
TEKNISK TIDSKRIFT
kaltrafik og i 1863 aabnedes Byens første
Ud-flugtsbane til Klampenborg. Senere er dertil
kommet Nærtrafik paa de andre Statsbaner, og i Dag
driver DSB A2 km elektrificerede Forstadsbaner
og vil, naar Ballerup og Glostrupbanen tages i
Brug, drive ca. 60 km S-Baner. Det vil derför
være rimeligt, at ogsaa kommende Forstadsbaner
bygges og drives af DSB. idet man kuri derved
opnaar et Banenet med stor Kapacitet og
Ensar-tethed.
Hertil kommer, at de Københavnske Sporveje
ogsaa for länge Oplandslinier f.Eks. til
Klampenborg (12 km fra Bymidten), Ordrup (10,5 km)
og Søborg (8 km) har holdt sig til den i
Bygader-ne anvendte Form med Sporet midt i Kørebanen
og ikke har fulgt den andetsteds, bl.a. i
Stockholm anvendte Byggemaade med særlig Tracé
for Sporvejene, og med alle væsentlige
Vejkryds-ninger ude af Niveau, hvorved Sporvejsliniernes
Kapacitet og Kørehastighed øges samtidig med.
at Vejenes Kapacitet for al den øvrige Trafik —
ogsaa den krydsende — øges.
Hvis Sporvejene ønsker at overtage Trafikken
fra de nye Forstadsbebyggelser, vil de derför
blive stillet överför en endnu større Opgave end
den, Stockholms Spårvägar for Tiden er ved at
løse, idet man i Köbenhavn ikke alene maa klare
Tunnelbygning for Linierne gennem Bykernen,
men ogsaa maa lægge væsentlige Dele af
Yder-linier i Tunnel eller paa Højbane, idet Yderlinier
paa länge Strækninger maa føres gennem fuld
bymæssig Bebyggelse og saaledes vil være långt
vanskeligere og bekostligere at gennemføre, end
f.Eks. de stedfindende Anlæg for Södertörnsbanan.
Direktören for Københavns Sporveje har hidtil
hævdet, at der ikke var Grund til at regne med
Tunnelbaner i Köbenhavn. Byen var for lille,
An-læggene derför unødvendige og altfor dyre. Jeg
er enig med Sporvejsdirektøren i, at det vil
blive dyrt at klare Københavns kommende
For-stadsbaneproblemer, men derimod ganske uenig
med ham med Hensyn til Nødvendigheden.
De Gadegennembrud og Gadeudvidelser, som
efter Sporvejsdirektørens Mening vil kunne klare
Trafikproblemerne, slaar efter min Mening ikke
til, idet de meget snart vil blive 100 % beslaglagt
alene af den almindelige Gadetrafik, og
Mulig-heden for at fore nye Sporvejs- eller
Trolley-linier eller flere Vogntog paa bestaaende Linier
ind til Bymidten, eller blot til Kanten af
Gam-melbyen (Boulevarderne), vil derför fortsat ikke
være tilstede. Københavns Stadsingeniør er
da heller ikke enig med Sporvejsdirektøren,
men anser Anlæg af egentlige Forstadsbaner ude
af Niveau for nødvendig. Han har nvlig fremsat
et Forslag hertil, dog noget enklere end
Stats-banernes. Begge Forslag vil nu blive behandlet
af en af Københavns Kommune nedsat
Trafikkommission.
Hvis de af Statsbanerne projekterede Forstads-
baner en Gang maatte blive til Virkelighed. vil
Köbenhavn faa det paa Fig. 9 viste rationelle og
let overskuelige Banenet:
en Linie gennem Byen (/ og 11) fra Nørrebro til
Sundby med Förgrening i nordvestre Ende mod
Bronshøj og Farum;
en ,,Haarnaalelinie" (111) fra Ballerup over
Bymidten til Østerbro skærende alle øvrige
Linier;
en vestlig Ringlinie (IV) fra Valby til Hellerup
med Omstigning til sy v Radiallinier;
en Linie gennem Byen fra Vesterbro til
Hellerup (V og VI) med Förgrening i vestre Ende
mod Glostrup og Køge Bugt og i nordre Ende
mod Klampenborg og Holte.
Hvad angaar Udgifterne til de Banelinier, der
ikke er anlagt eller under Anlæg, er de anslaaet
saaledes:
MKr. ca.
Gladsaxe—Brønshøj—Nørreport ................ 75
Nørreport—Sundby ............................ 95
Slangerupbanens Ombygning paa Strækningen
Farum—Lvgten ............................... 18
Frederiksberg—Hovedbanegaarden .............. 45
Hovedbanegaarden—City—Lyngbyvej ............ 85
Køgebugtsbane ................................. 40
S:a 358
Priserne er udregnet i 1940, da det samlede
Forslag blev færdig udarbejdet. Da Prisniveauet
paa det ukendte Tidspunkt, hvor de enkelte
Baner skal bygges, er ganske usikkert, har jeg
ment, at man bedst danner sig et Billede af
Forslagets økonomiske Omfång ved at sammenligne
med kendte Udgiftsbeløb fra Førkrigstiden.
Københavns Trafikforhold vilde imidlertid blive
uhyre forbedrede alene ved Anlæg af f.Eks.
Brønshøj—Sundby Linien, der næppe med
Dagspriser vil koste flere Millioner, end den under
Udførelse værende Tunnellinie i Stockholm.
Fig. 9. Skema over Statsbanernes Projekt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
