Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. 44. 2 november 1946 - Standardisering af Konstruktionstegninger med Henblik paa nordisk Samarbejde, af M E Steppinge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i08i)
TEKNISK TIDSKRIFT
Fig. 1. Eksempel paa Billedplacering.
Fig. 2. Eksempel paa Maalsætning.
gaa Fejltagelser. Ser man derimod paa Angivelsen
af Snitlinier i Bladenes Forskrifter, kommer
Uoverensstemmelserne stråks frem. Det norske
Blad fastslaar, som man ser, at Snittet angives
ved en tyk Stregpunktlinie, der mærkes med store
Bogstaver og samme Bogstav gennem hele
Snittets Forløb, men det tilsvarende danske Blad
angiver Snittet ved en fortløbende Række Bogstaver
store eller smaa og tillader endogsaa, at man
bruger Tal. Paa det tilsvarende finske Blad gaar
man en Mellemvej. Hvad der er bedst, skal jeg
ikke her afgöre, men det er en
Uoverensstem-melse, maaske kun en ringe, men dog nok til, at
det, naar en Tegning skal anvendes et fremmed
Sted, kan give Anledning till Overvejelse og
Tids-spilde.
Gaar man derefter över til at se paa
Maalsæt-ningen, er der paa de Standardblade, der i de
nordiske Lande omhandler dette Spørgsmaal,
ogsaa fuldstændig Enighed om Hovedtrækkene,
men naar man kommer til Detailspørgsmaalene,
saa er der ogsaa her Forskelligheder, som, selv
om det ikke ligefrem er Uoverensstemmelser, saa
dog kan rumme en Fare.
I Henhold til det finske Blad SFS. BII11 angives,
som De vil se af Billedet Fig. 2, for prismatiske,
kegleformede Konstruktionsdele baade Lutning
og Avsmaling, medens det tilsvarende norske Blad
kun hen viser til at angive Stigningen (Lutningen)
og det danske Blad kun Tilspidsningen
(Av-smalingen). Dersom en dansk Tegning derför
bruges i Norge eller omvendt, er der saaledes
Mulighed for Fejltagelse, saafremt man ikke er
agtpaagivende, eller der er truffet særlige
For-anstaltninger.
Som Fortsættelse af disse Betragtninger över
Maalsætning kan omtales Angivelse af
Tolerance-maal. Her er det den svenske Standard SMS 485,
se Fig. 3, der maa siges at have den klareste
Op-stilling af Problemet, idet der iøvrigt i det hele
taget er god Overensstemmelse mellem de fire
nordiske Ländes Angivelser, dog med Undtagelse
af, at Finland alene tillader at udelade den ene
Tolerancegrænse, naar denne er Nul. Dette turde
maaske rent standardiseringsmæssigt være en
Svaghed, da det med Vilje at udelade en
Beteg-nelse altid i sig selv indebærer den Mulighed, at
den er glemt.
Naar man fra Toleranceangivelser gaar över til
et saa nærliggende Problem som
Overfladebeskaf-fenhed og Bearbejdningsmærker (Yttecken), saa
er der ogsaa her nogle rent
standardiserings-mæssige Bemærkninger at gøre. De forskellige
Ländes Standardblade er nemlig ogsaa paa dette
Omraade i god Overensstemmelse med hinanden
hvad angaar selve Tegnene, deres Anbringelse og
Beskrivelsen af den Overfladebeskaffenhed, som
de svarer til, idet alt dette stemmer overens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
