Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 3. 18 januar 1894 - Foreningsefterretninger - Den polytekniske forening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEKNISK UGEBLAD.
18 januar 1894
fremstiller større bygninger, jernbaner, dampfærger og broer
samt turbinanlæg i anledning af Niagarafaldets tilgodegjørelse
ved elektricitet. Forevisningen ledsagedes af særdeles
underholdende oplysninger af teknisk-populær art.
Formanden takkede foredragsholderen for den interessante
forevisning og forsamlingen sluttede sig hertil med kraftig
applaus,
Den polytekniske forening. Møde den 12te decbr. 1893.
Forhandlingerne lededes af formanden, hr. veidirektør
Krag, der udtalte beklagelse over, at der i foreningens
forrige møde var faldt ytringer, som kanske kunde gjøre det
yderligere vanskeligt at få afholdt foredrag, idet allerede
tidligere lysten til at optræde med foredrag ikke var tilstede
i stærk grad. - Taleren havde været opmærksom på, at der
under den forrige diskussion var faldt ytringer, som han ikke
havde fundet fuldt parlamentariske. Men han havde, særlig
af hensyn til, at han havde hørt klager over, at den
nuværende formand brugte klubben formeget, fundet, at man
ved en sådan anledning ikke burde optræde for strengt. Han
vilde henstille til foreningens medlemmer, når de fandt noget
at anke over under en diskussion, underhånden at henvende
sig desangående til ham. Man vilde måske senere komme
nærniere ind på dette spørgsmål, da der var bebudet en
interpellation til formanden, angående hvad der foregik i
forrige møde. - Taleren henledede opmærksomheden på § 6 i
foreningens love, vedtagne den 8de januar 1884, angående
besørgelse af referater fra foreningens møder, hvorefter der
ikke egentlig var adgang for dagspressen til at meddele
referater fra foreningens møder. I de ca. 9 år, siden lovene kom
istand, var foreningen vokset så stærkt og havde havt til
behandling så mange vigtige sager, at man havde troet at
kunne undlade at hævde denne bestemmelse. Der lå
imidlertid i formandens hånd den bemyndigelse i henhold til
lovene at afskjære referater til pressen, en myndighed, som
den nuværende formand for sit vedkommende ikke ønskede
at benytte. Han vilde dog ved denne udtalelse have givet
et varsko til bladenes referenter om at være varsomme, idet
det i modsat fald turde hænde, at der vilde blive nægtet
adgang til referat.
Taleren oplysts, at det til iaften egentlig berammede
foredrag, på grand af foredragsholderens forfald, ikke kunde
afholdes, men at, efter opfordring, hr. overretssagfører Bruun
velvillig havde lovet at holde et foredrag. Som emne for
foredraget var opstillet:
Er Akerselvens vandføring tilfredsstillende
reguleret?
Overretssagfører Johs. L Bruun: Som oplyst af
formanden, er det med et yderst kort varsel, jeg her iaften
tillader mig at komme med et foredrag, og jeg beder derfor
forsamlingen undskylde, at det ikke er så omhyggeligt
ud-arbeidet, som det vilde have været, hvis jeg havde havt
tilstrækkelig tid.
For nogen tid siden ytrede jeg til formanden, at jeg
kunde være villig til engang i vinter at holde et foredrag
om vasdra^sloven og om den nytte, den havde vist sig at
gjøre for vor industris vedkommende. Dette foredrag havde
jeg da nærmest tænkt at ville holde, men efter anmodning af
formanden har jeg bestemt mig til at give foredraget et andet
indhold og vil behandle spørgsmålet om, hvorvidt Akerselvens
vandføring kan ansees at være tilfredsstillende reguleret. Jeg
er forberedt på, at blive gjenstand for den samme oblide
kritik, som rammede foredragsholderen i forrige møde, men jeg
skal tage det med ro og tålmodighed. Jeg ønsker netop, at
man skal lade kritiken være fri og uhildet, og modtager alle
bemærkninger med tak. De vil kun bidrage til at klargjøre
spørgsmålet, som ønskes udredet så omhyggeligt, som det er
muligt.
Forinden jeg går over til foredraget, skal jeg, da her er
mange tilstede, som ikke er kjendt med distriktet, give en
kort forklaring over Akerselvens vasdrag i det hele. Jeg
har velvillig fået udlånt hos stadsingeniøren et kart,
ud-arbeidet af Kristiania vandværk, og skal holde mig til det.
Akerselvens vasdrag deles i et vestre vasdrag og et østre
vasdrag. Det vestre vasdrag, der er ca. 23/4 mil langt,
begynder ved Olja i Jevnaker. Det første større samlebassin
er Kat n o s a, 1482 fod over havet, med et fladeindhold af
1.776 millioner kvadratmeter, en opdæmningshøide af 3.75
meter og et rumindhold af 6.66 millioner kubikmeter. Dette
vand har tilløb fra Pershuselven og Spålselven.
Pers-li u s e l v e n affører vandet fra Olja (1650 fod over havet)
Tversjøen, Johanstjernet, Skarvand, Pershusvand, Finvand
og Aklungen, af hvilke det sidste er omtrent i niveau med
Katnosa, når dette vand er fuldt opdæmmet.
Spålselven affører vand fra Langvand, tvende
Fagervand, Småsinneren, Storesinneren, Finvand, Tvertjernet og
Spålen. Spålen ligger antagelig ca. 1530 fod over havet.
Katnosa har tillige tilløb fra Hesteskovandet, store og
lille Fidlingen samt fra et par småvand, der har sit udløb i
Katnosa ligeoverfor Spålselven.
Hele dette øvre parti af det vestre vasdrag består af
en mængde småvand i kort indbyrdes afstand, og er således
overordentlig skikket til at benyttes som reservoir for de
nedenfor liggende vand. Fra Katnosa går vandet ned i
Sandungen, Nordmarkens største vand; det ligger 1245 fod
over havet, har et fladeindhold af 3.433 millioner
kvadratmeter, en opdæmningshøide af 9.39 meter og rummer 11.64
millioner kubikmeter. Dette vand ligger ved fuld opdæmning
i niveau med Lille Sandungen. Sandungen er, som nævnt,
vås-dragets største beholder og ligger i det strøg, hvor nedbøren
er rigest, og er således et hovedbassin for det hele vasdrag.
Fra Sandungen fører en kort elv med ca. 140 fods fald
til Hakloa, 1102 fod over havet, med et fladeindhold af
1.517 millioner kvadratmeter, en opdæmningshøide af 2.79 og
rummer 4.23 millioner kubikmeter. Fra Hakloa fører en kort
elv med stærkt, kort fald - 124 fod - ned til
Bjørn-sjøen, 978 fod over havet; fladeindhold 1.210 millioner
kvadratmeter, opdæmningshøide 5.03 og rumindhold 6.09
millioner kubikmeter. Bjørnsjøen ligger omtrent midt i
Nordmarken i et overordentlig rigt nedslagsdistrikt. Der er
l-l i/a meter nedslagshøide, 25-50 % niere end ved
Mari-dalsvandet, hvilket forklares af de høie fjelde, mod hvilke de
fra havet kommende skymasser støder an og udlader sig som
regn. Lige vestenfor Bjørnsjøen ligger tvende temmelig store
vand, FyUingsvandene (30 å 40 fod høiere end Bjørnsjøen),
med et areal af 1.393 millioner kvadratmeter,
opdæmningshøide 2.19 og et rumindhold af 3.05 millioner kubikmeter.
Fra Bjørnsjøen fører et temmelig stærkt fald på 173 fod ned
til S k j æ r s j ø e n, der ligger 805 fod over havet. Den har
forøvrigt liden opdæmningshøide, så den har ingen betydning
som magasin for vandforsyningen. Fra Skjærsjøen fører
Skjærsjøelven ned til M ar i d al sva n d e t, der ligger 474
fod over havet, har et areal af 3.670 millioner kvadratmeter,
en opdæmningshøide af 2.55 og rummer 9.36 millioner
kubikmeter. Det er altså den næst største beholder, man har i
vasdraget.
Det østre vasdrag - ca. l mil langt - har sit udløb
fra en temmelig stor sø, H elge r en, der ligger 1078 fod over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
