Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 6. 8 februar 1894 - Billige lokalbaner, af Th. Lekve - Foreningsefterretninger - Den polytekniske forening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tTGÉBLAI).
februar 1894
desuagtet må trække den slutning af de hidtil
samlede erfaringer angående dette spørgsmål, at
det er det fordelagtigste, at staten eier og
trafikerer stambanenettet, så er det, fordi staten på
flere steder som £ eks, i Preussen har indkjøbt
private jernbaner og på den måde dannet større
statsbanenet, medens man i den nyere tid neppe
har noget eksempel på, at statsbaner har været
afhændede til private. Det er også naturligt, at
staten bedst vil kunne gjennemføre den
ensartethed i anlæg og drift, som i nogen grad er
påkrævet ved et sammenhængende stambanenet.
Ved lokalbaner, og da specielt ved isoleret
liggeride sådanne, er forholdet et andet, og der er
vægtige grunde, som taler for, i hvert fald i
nogen udstrækning at overlade bygningen af disse
til private og da fornemmelig til dem, som er
særlig interesserede i anlæggenes gjennemførelse.
Man vil nemlig derigjennem som regel kunne
påregne, at anlæggene vil blive byggede for et
mindre beløb og at de tillige vil blive billigere
trafikerede end af staten. Såvel anlægs- som
driftsudgifterne er, som bekjendt, i ikke liden grad
afhængige af banernes udstyr, togordning m. v.,
og de krav, som publikum, specielt når det er
staten, som betaler, stiller i så henseende, går
ofte langt ud over de rimelige og berettigede
grænser. Det er i hvert fald meget lettere for
et privat selskab, som er stærkt interesseret i, at
driften giver et rimeligt udbytte, at holde igjen
ligeoverfor altfor vidtgående krav og i det hele
taget at iagttage den forsigtighed og strenge
økonomi, som er af indgribende betydning for at
holde driftsudgifterne i et passende niveau under
driftsindtægterne.
Der vil være grund til i forbindelse med det
anførte at henvise til forholdene i den her
omhandlede henseende i Sverige, hvor staten, som
bekjendt, har bygget stambanerne, men hvor
længden af det af private selskaber byggede
lokalbanenet langt overskrider længden af statens
baner. Den private byggevirksomhed har for
resten dersteds ikke været begrænset til
lokalbaner i ordets egentlige forstand, men også
omfattet større linier, som nærmest må betragtes
som led i stambanenettet. Som følge deraf
forhandles der også i Sverige om indkjøb af enkelte
af de private baner af staten. Men om den
private jernbanebygning i Sverige måske i
enkelte tilfælder har været ført videre end
ønskeligt, så kan der neppe være tvivl om, at Sveriges
jernbanenet på langt nær ikke vilde have havt
den nuværende s bore udstrækning, hvis der ikke
ved siden af staten også havde været private
selskaber, som havde taget sig af
jernbanebygningen.
Hvad forholdene hos os angår, så blev, som
bekjendt, vor første bane, nemlig Hovedbanen,
bygget som privatbane. Denne begyndelse var
ikke heldig, dels på grund af banens beliggenhed,
dels på grund af andre forhold ved anlæggets
gjennemførelse, og denne omstændighed har
vistnok bragt privatbanesystemet i vort land i større
grad i miskredit end berettiget. For resten må
det medgives, at forholdene hos os er alt andet
end gunstige for en videregående privat
jernbane-bygning. Selv bortseet fra stambanenettet, som
af forskjellige grunde bør være overladt til
staten, så vil det ikke være let at få den private
byggevirksomhed til i stor udstrækning at
tage sig af jernbanebj^gningen i vort land.
Det er dog ikke usandsynligt, at der kan
gjøres endel, når sagen gribes rigtig fat,
og da specielt ved anlæg af muligst billige
lokalbaner eller såkaldte tertiære baner. Man må
vistnok være forberedt på, at staten må træde
støttende til, men den vil i mange tilfælde være
bedre tjent dermed end selv at overtage
bygningen og driften af disse baner. Statens
hovedopgave må hos os ligesom i andre lande være at
gjennemføre et videregående stambanenet, og det
vil af den grund være ønskeligt, at den private
byggevirksomhed eventuelt med nogen støtte af
staten i videre udstrækning end hidtil skeet vil tage
sig af bygning af lokalbaner. Der er også tegn til,
at så vil ske, idet man allerede er. igang med
bygningen af to små private lokalbaner, nemlig
banen fra Nestun til Osøren og
Lillesand-Flaks-vandbanen, medens projekter til andre sådanne
anlæg er under forberedelse. (Forts.)
Foreningsefterretninger,
I den Polytekniske forenings mede den 6te februar
var tilstede 80 medlemmer og 3 gjæster. Disponenten for
Kristiania cementstøberi, hr. H. Musculus, holdt foredrag om
cement og cementarbeider. Foredragsholderen havde udstillet
endel prøver af cementstøberiets arbeide, såsom gulvfliser,
trappetrin, cementmosaik o. s. v.
I den livlige diskussion efter foredraget deltog, foruden
foredragsholderen, d’herrer ingeniør Leegaard, ingeniør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
