Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 46. 15 november 1894 - Foreningsefterretninger - Ingeniør- og Arkitekt-foreningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEKNISK UGEBLAD.
Der havde eksisteret her i landet en opfatning, at alle baner
vestenfor Kristiania skulde bygges smale og østenfoi brede.
Man tørner altså lige løs på spørgsmålet oni sporvidden,
et spørgsmål som taleren vilde ønske at se grundig løst.
Han imødegik dernæst indvendingerne mod persontrafiken; og
med hensyn til godstrafiken vilde de nuværende stationer
blive mindre belastet ved anlæg af en station deroppe.
En overveielse af sagen var nødvendig. Udvidelserne, som
af komiteen foreslået, vilde, blot efter skattetaksten beløbe
sig til 2x/2 til 3 millioner kroner. Ved Majorstuen vilde man
få grund for omtrent a/2-
Her er således en række spørgsmål at løse, før man går
til den kostbare udvidelse.
Driftsbestyrer Mellbye havde ikke lagt så stærk vegt på de
tekniske vanskeligheder ved Majorstuen, idet han ikke havde
ment, at denne skulde indrettes som sporbrudstation, derimod
på havnesporenes vanskeligheder som kombinerede spor.
Med hensyn til grundafståels er kunde man ikke tage alt,
som udvidelserne koster, til indtægt for station på Majorstuen.
Man måtte nemlig også påregne udgifter ved
Bergens-banens egen planering ind til dette sted.
Ingeniør Stenberg mente, at det slet ikke var givet,
Bergensbanen kom ned ved Sandviken. Han kunde ikke se
sagen så begrænset som foredragsholderen. Bebyggelsen i
de vestre bydele var for 12-15 år siden meget ringe. Nu var
der store kvartaler. Byen tiltager hvert år med omtr. 7 000
indbyggere. Det gjaldt nu at vælge for en lang fremtid.
Det er desuden nye baner som nu skal ind til byen.
Man burde ikke senere kunne sige, at vi i 1894 ikke
tænkte på fremtiden i denne sag.
Driftsbestyrer Mellbye omtalte påny, at en lokalbane
rimeligvis var på sin plads, men tiden troede han endnu ikke
var inde.
Ingeniør Dietrichson udtalte sin tilslutning til den tanke,
som forslagsstillerne havde villet have frem, nemlig at
anlægget af en station udenfor byen, hvor endnu grund var
at få forholdsvis billig, fortjente en meget alvorlig drøftelse.
Ligeoverfor Mellbye vilde han bemærke, at da en
lokalbane var anerkjendt som nødvendig for brugenes skyld,
m. ni., udstyret med lokalstationer, så måtte en sådan bane
jo komme til at danne en væsentlig del af de foreslåede
havnespor og måtte således tages til indtægt for forslaget.
Mellbye havde jo også indrømmet dens berettigelse, om han
end ikke anså byen tilstrækkelig stor for at behøve den
endnu. Sagen måtte sees fra et meget vidt synspunkt, byens
og jernbanetrankens udvikling krævede dette.
Ingeniør Stønner. For at bedømme det foreliggende
forslag bør man se efter hvorledes den slags forhold har
udviklet sig i udlandet. Det er der en kjendsgjerning at
bestræbelserne overalt går ud på at bringe passagertrafiken
ind til centrum af byerne og varetafikken til havnen. At
lægge en station i en udkant som ved Majorstuen var derfor
urimeligt.
Da det syntes forudsat her, at Bergensbanen skulde
blive smalsporet, vilde taleren påpege, at dette ingenlunde er
afgjort. Det vilde være at gjøre om igjen den feil, som var
gjort ved Trondhjeinsbanen. Der er vistnok ingen i
forsamlingen som ikke nu indrømmer, at det var en feil, at
man dengang lod sig binde af den omstændighed, at de små
stubber Trondhjem-Størenbanen og Hamar-Elverumbanen
var smalsporede. Og ved Bergensbanen bør man nu ikke
lade sig binde af, at den korte st.ub Vossebanen er
smalsporet. At udvide skjæringer og tunneler vil være
fornuftigere end at forlænge hele banen.
Ingeniør E. O. Johannes^ var som før nævnt gået ud fra en
bredsporet Bergensbane. Foredragsholderen havde udtalt, at
for eksporten var det nødvendigt at udvide de nuværende
stationer. Herfor skulde jo netop havnesporene og
sammenbin-dingsbanen tjene. Varerne vilde derved komme til skibssiden.
Sporveiene vilde lette betydelig persontrafiken.
Det var en undersøgelse, der forekom ham påkrævet.
Ingeniør, fabrikinspektør Berthelsen var enig i, at alle
disse ting burde drøftes. Det var umulig at passagen på
Østbanestationen vilde kunne optage trafiken. Man burde
ikke være så bange for at gå lidt mere ud i havnen. Kunde
man ikke derved bringe tilstrækkelig udvidelse? Han troede
forøvrigt det var rigtigt at bibeholde persontrafiken ved
byens midtpunkt.
Ingeniør Stenberg nævnte i modsætning til S termer, at
man i Ditsseldorf, såvelsom i Miinchen, havde flyttet
stationen til udkanterne af byen.
I Dresden blev bohmische Bahnhof anlagt udenfor,
nu var man nødt til at bygge den i veiret. Ligeså i
Kjøbenhavn.
I Wien lå statsbanen udenfor byen.
I Berlin havde man rigtignok en "Stadtbahn" til 6 Rm.
pr. mm. det behøvede vi ikke her.
I Hannover kostede det 30 millioner at løfte stationen.
Der havde været særlige grunde for at blive i centrum.
I Frankfurt a/M lå stationen i sin tid aldeles udenfor
byen. Nu var dér alt bebygget.
Overingeniør Lekve kunde endnu ikke udtale sig om de
forskjellige forslag fra komiteen, da kun en del af dens
arbeide foreligger. Sagen måtte nøie studeres. -Som
almindelig bemærkning vilde han sige, at han ikke havde fået det
samme indtryk som Stenberg med hensyn til forholdene i
udlandet, men han lagde ikke synderlig vægt på, hvad der
gjordes i særlige tilfælder, men måtte sammenligne analoge
forhold.
I Stockholm var man blevet i centrum.
I Miinchen lå stationen temmelig centralt, ligeså i
Berlin. Hvad forholdene i Kristiania angår så måtte en
længere fremtid haves for øie. Om 25 år vilde byen muligens
have 100 til 150 000 flere indbyggere. Men man måtte
erindre, at cirkelen for bebyggelsen blev større og større og
rummede således flere og flere. Endnu er bebyggelsen
forholdsvis ringe på mange steder. Byens udstrækning vil ikke
vokse proportionalt med det voksende indbyggertal, men
bebyggelsen vilde blive tættere. Taleren tror, man bør strække
sig så langt man kunde for at udvide de nuværende stationer,
dog kunde man komme til det punkt, at man måtte aflaste
dem, da kunde der muligens blive tale om en hjælpestation.
Driftsbestyrer Mellbye oplyste til Berthelsen, at man i
komiteen havde havt under overveielse udfyldning af en del af
havnen. Minoriteten, som taleren tilhørte, havde foreslået 25
meters udfyldning. Han havde samme indtryk som Lekve
med hensyn til stationer i udlandet, at man der heller
bestræbte sig for at beholde dem i midtpunktet. Men de nævnte
byer var - med undtagelse af Kjøbenhavn - ikke sjøsteder.
Ingeniør Stormer. Da både Lekve og Mellbye havde
sluttet sig til talerens -udtalelse om forholdene i udlandet
vilde han til Stenbergs modsigelse kun sige, at her i
Kristiania vilde neppe den tid komme, da en station ved
Majorstuen vilde trække hele byen did op.
Maskiningeniør Hoff vilde meddele, at i Storbritaniens byer,
særlig London søgte man at flytte stationen ind mod centrum
med enorme udgifter.
Ingeniør H. E. Heyerdahl vilde ønske forhandlingerne
15 november 1894
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
