Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
for hjærte og for ånd, som findes i frændemålet, det, som dog
ligger nærmest, ja er en del af modersmålet? — Er det, fordi
adgangskårtet fås for så godt køb. — er det derfor, at man er
for »fornæm» til at give denne billige afgift i tid og møje? —
Eller er det en følge af gammelt ulykkeligt broderhad imellem
svensk og dansk-norsk, at man endnu ikke vil give børnene denne
ringe vejledning til på egen hånd at kunne læse, hvad der skrives
i frændebogmålet? — Jeg ved vei, at der i mange skolers höjere
afdelinger nu gives en kun tarvelig vejledning deri; men slige
børn, eller næsten våksne, er sædvanlig for gamle til rigtig at
modtage og fasthålde, hvad der, som denne undervisning, mest er
hukominelsesværk. Følgen har også vist sig være den: kun de
færreste fortsætter læsningen efter skolegangen, med mindre andre
tilstødende omstændigheder opmuntrer dem dertil. De fleste
»dannede» unge kvinder i Danmark, Norge og Sverige læser kun, hvad
der skrives på deres eget bogmål; yderst få læser tillige skrifter
på frændemålet; mange flere derimod tyske, engelske og franske
bøger. Man kan naturligtvis ikke have det mindste imod, at de,
efter tid og ævne, »tager adgangskårt» også til Tysklands,
Englands og Frankrigs bogværden; men broderrigets, hvortil adgangen
er så let, borde dog ikke stå tilbage for de fræmmede landes.
Det er ligesom med mange, der har rejst meget i det fjærne
udland, men aldrig har set de nærmeste naturskønheder; således
gives der næppe så få københavnere med såkaldt »højere
dannelse», som har set både Hartsen och Svejts, men været hværken
på Kullen eller Møns klint.
Det er det første skridt, som koster overvindelse; men
overvindelsen våkser, jo længer den opsættes: den er derfor langt
mindre følelig for barnet end for den våksne. Dog: for at
barnet skal kunne komme med, må den våksne, forældrene, nærmest
moderen, vise det vej ved selv at gå i forvejen. Jeg gentager:
tag kun fat uden fordom og med lidt god vilje, og det vil
snart gå som af sig selv! På mange vil det første kændskab
til frændemålet virke frastødende; men lige så vist er det, at
for den der ej taber modet for så lidt, vil det, som først stødte
bort, snart drage til. Mange har oplevet dette, og den åndrige
N. M. Petersen har søgt at udtyde dette på følgende måde:
»en mængde små underlige forskelligheder træde fræm og gøre
sig gældende, fordi tanken er skudt fræm fra et spirrende øje i to
bladduske..... Ligheden er ikke fuldkommen, og uligheden ikke
heller så stor, at man gider lært den, da man i grunden ingen grund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
