- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
137

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - N. Neergaard: Richard Cobden. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

saa fast i Sindene og fik bestandig saa megen ny Næring, at selv
Cobdens ærlige og varme Ord syntes dem Snarer, lagte af en
Fjendehaand. De lo højt, naar en Fabrikant talte til dem om
Arbejdets og Kapitalens Solidaritet, fandt med Rette den eneste
virksomme Garanti for deres Klasseinteresser i almindelig
Stemmeret og energisk faglig Organisation, medens Frihandelssystemets
Gennemførelse syntes dem en yderst tvivlsom Fordel. Vel vare
de fleste af dem Modstandere af Kornlovene, men disses
Ophævelse stod kun for dem som én af de mange Frugter,
Stemmerettens Udvidelse vilde bringe. Desuden blev den Mening
hurtig udbredt iblandt dem, at de radikale Fabrikanter kun vilde
Korntoldens Ophævelse for at kunne trykke Arbejdslønnen ned
og derved skabe sig en personlig Fordel, uden at Arbejdernes
Vilkaar forbedredes. Det hjalp ikke, at Cobden paa viste,
hvorledes den forøgede Produktion, der vilde blive en af Reformens
Frugter, vllde holde Lønnen oppe: Mistroen tog Luven fra alle
Argumenter. Resultatet blev, at man maatte opgive at skabe en
egentlig Arbejderbevægelse for Sagen, og med fornyet Styrke
kastede man sig saa over Middelstanden, men dog uden at tabe
Arbejderne af Sigte. Cobden viste her i eminent Grad, hvor lidet
selvisk han var i sin Politik. Sagens rent humane Side vedblev
at beskæftige ham frem for alt andet, og trods den personlige
Mistænkeliggørelse, han havde været og var Genstand for fra
Arbejderpartiets Side, blev han aldrig træt af at forkynde sin
Sympati med Arbejderne, og nogle af de varmeste og mest gribende
Skildringer af deres Nød skyldtes ham.

Det var ikke agitatoriske Manøvrer dette. Man ser det af
hans Breve og private Udtalelser, men aldrig skønnere end i John
Brights Fortælling om det Møde mellem ham og Cobden, hvorfra
Kampfællesskabet mellem dem stammede:

»Det var i September Maaned 1841. Befolkningen led
forfærdelig rundt om i Landet, og I, der leve nu, men ikke ere
gamle nok til at huske, hvad der den Gang gik for sig, kunne
ikke have nogen Forestilling om Landets Tilstand det Aar ....
Den Dag, da Cobden kom til mig, var jeg i den dybeste Sorg,
ja jeg kan næsten sige Fortvivlelse, ti mit Hjems Lys og Solskin
var blevet slukt. Alt, hvad der var tilbage paa Jorden af min
unge Hustru, undtagen Mindet om et helligt Liv og en alt for
kort Lykke, laa tavst og koldt i Kammeret over os. Cobden kom
til mig som min Ven og talte medfølende Ord til mig. En Stund

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free