- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
352

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Frits Bendix: Selvmord

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tyendet. De holdt dog saa meget af deres lille Frue. Men den
pragtfulde Guirlande, der i tykke Blomsterfletninger snor sig fast
og sluttet om Kisten og aldrig synes at ville slippe sit tætte
Favntag, er fra Ipsen. Ipsen, det var alt, hvad du ævnede. I
Graven kunde du bringe hende; men vanære hende; nej, aldrig.
Et uoverskueligt Følge fylder Kirken. Se’, der sidder ogsaa han.
Ansigtet skjuler han i sine Hænder; men en krampagtig Hulken
forraader hans Lidelser.

For sent, Ipsen, for sgnt! nu hjælper hverken Taarer eller
Anger!

Orgeltonerne hendø.

Den høje gejstlige med Ridderkorset paa Brystet har rejst
sig; langsomt skrider han hen for Baaren, folder Hænderne og
løfter Blikket mod oven. Hans mægtige Stemme lyder helt
bevæget, da Ordet lyder: »Af Støv est du kommen . . . .«

Den ulykkelige lille Fru Falkenberg kommer ikke længer.
Hun har aldrig været nogen flittig Kirkegænger; det er hende
umuligt at skrive sin egen Ligtale; hun ser sig nødsaget til at
begynde paa en ny Fantasi.––––––

Med hver Dag der gik blev Fru Falkenbergs Tilstand
mere og mere foruroligende. Feher havde hun ikke, mien de
gennemvaagede Nætter svækkede hendes Kræfter; om Dagen var
hun mat og sløv, stadig nervøs og forpint. Alle gik stille
omkring i Værelserne, som om der var Lig i Huset. Ved den
mindste Larm för hun sammen; blot én smækkede hæftig med en
Dør eller der ringedes lidt stærkt paa Dørklokken, det var nok til
at skræmme hende.

Dr. Normand var utrættelig med at tilsé hende. Han
rystede betænkelig paa Hovedet og anbefalede Styrkende og
Undgaaen af al Sindsbevægelse.

Ingeborg, der allerede Dagen efter Katastrofen til Dels
havde forvundet sin Skræk, var nu, ved at se Moderens tiltagende
Afkræftelse, ude af sig selv af Bestyrtelse. Hun vedblev at rette
de mest indtrængende Spørgsmaal til Moderen, men uden Nytte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:36:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1884/0362.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free