Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Dr. med. H. Mygind: Om Erindring og Fantasi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Denne Maade at lære udenad paa er vistnok fælles for en
stor Del Mennesker, medens andre lære udenad ved at fæste
deres Opmærksomhed paa Lyden af Ordene (Hørelseserindring).
Saadanne Personer lære da kun udenad ved at oplæse eller høre
Ordene. Det er saaledes blevet mig meddelt om et Barn i en
engelsk Opdragelsesanstalt, der forstyrrede sine Kammerater i høj
Grad, ved at hun aldrig kunde lære sine Lektier, uden at hun
læste dem meget højt op; hendes Lærerinder forsøgte gentagne
Gange at vænne hende af hermed, men Resultatet var hver Gang,
at hun aldeles intet kunde erindre af det læste. Det er i øvrigt
vistnok uden for al Tvivl, at Sprog læres af de fleste Mennesker
lettest gennem Øret; at det dog ikke er Tilfældet med alle
Mennesker, lærer følgende Eksempel. En Meddeler, der er engelsk af
Fødsel og har opholdt sig her i Landet i c. 1 Aar, angiver som
en væsentlig Grund til, at han endnu kan saa overordentlig lidt
dansk, at han altid tidligere har lært Sprog, deriblandt latin og
græsk, ved Læsning; Gader, hvis Navne han har læst, husker
han godt og ligeledes de danske Ord, han har set trykt eller
skrevet; han havde f. Eks. Vanskelighed ved at lære et saa
simpelt Ord som Smør, da det er helt forskelligt fra det engelsKe
»butter«, men efter en Gang at have set det skrevet, erindrer han
det altid, idet han samtidig ser de enkelte Bogstaver foran sig
»med to Prikker over Øet«.
Det vilde være af stor Interesse nærmere at undersøge,
hos hvilke Mennesker det navnlig er, at Erindringen er knyttet
til Billeder, men der eksisterer endnu kun en meget sparsom
Literatur herover. Det synes dog, som Kvinder have denne Ævne
i en særlig Grad, ligesom vistnok ogsaa Børn besidde den i stor
Udstrækning. At Børn virkelig besidde en saadan Ævne, er jo
imidlertid meget vanskeligt at afgøre med Sikkerhed, men det maa
antages, fordi disse i høj Grad have den Ejendommelighed at se
levende Fantasibilleder, og saadanne Individer have ogsaa Ævnen
til at se Erindringsbilleder. Det er jo saaledes bekendt, hvorledes
en tarvelig udstyret Trædukke i et Barns Fantasi kan omformes
til en glimrende Prinsesse, en Stol til en Hest, et Skab til et
Féslot. Børn med stærk Fantasi faa undertiden Udseende af at
være løgnagtige, idet de ikke forstaa at skelne mellem Drøm og
Virkelighed, og de maa ofte løbe Panden haardt imod Realitetens
haarde Mur, før de lære det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
