Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Cand. polyt. E. Petersen: Franske Naturforskere ved Slutningen af det 18de Aarhundrede. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erkendelsen af Ilten som væsentlig Bestanddel af en Mængde
Forbindelser tillod at overskue disse fra et langt mere almindeligt
Synspunkt end før og at fastsætte en bestemt Nomenklatur, en
systematisk Benævnelse af Forbindelserne efter deres Bestanddele.
Det er først herved, at Kemien kommer til at konstituere sig som
selvstændig Videnskab. Ogsaa heraf har Lavoisier stor
Fortjæn-este, idet han i Forbindelse med Berthollet, Fourcroy og Morveau
udarbejdede en ny Nomenklatur, der i væsentlige Henseender er
den endnu brugelige. — Men hans Teori har ogsaa en mere
almindelig Side, hvorved den faar Betydning for Naturopfattelsen
i det hele taget. Naar der ved Forbrændingen intet Stof forgaar,
men der kun skér en Dannelse af nyt Stof af andre Stoffer, og
naar, som Lavoisier har vist, den Forbindelse, der dannes, vejer
nøjagtig lige saa meget, som Summen af de Stoffer, der forbruges,
saa ligger det nær at udvide dette til enhver kemisk Proces og
slutte, at Summen af Stof før og efter Processen altid er den
samme, hvad ogsaa enhver Undersøgelse bekræfter. Der kan
altsaa intet Stof forgaa eller gaa til Grunde, ligesom intet kan
op-staa eller skabes; det skifter kun Forbindelse og Tilstandsform.
Materien er altsaa uforgængelig, ligesom den er evig.
Det er dette Princip — der ganske vist før var bleven udtalt,
men først ved Lavoisiers Forsøg fik en erfaringsmæssig
Begrundelse — der i Forbindelse med sit naturlige Supplement, Loven
om Energiens (Kraftens) Bestaaen, er Grundprincipet i Nutidens
Naturvidenskab.1) — Hvor klart Blik Lavoisier havde for denne
Konsekvens af sin Teori, fremgaar af følgende Udtalelse: »Der
skabes intet, hverken ved Kunstens Arbejder eller Naturens
Processer, og man kan opstille som Princip for enhver Operation,
at der er den samme Mængde Stof før og efter Operationen; at
Beskaffenheden og Mængden af Grundstoffer er den samme, og
at der kun foregaar Forandringer, Modifikationer«.*)
I 1783 var Lavoisier naaet til at udvikle sin Teori saa
meget, at han kunde bryde afgørende med det mystiske Flogiston,
hvis Tilværelse nu var ganske overflødig for at forklare
Fænomenerne. Hans Teori trængte ikke straks igennem, hvad han
heller ikke selv ventede: »Jeg venter ikke, at mine Idéer skulle
blive antagne lige straks. Den menneskelige Aand folder sig
’) Sé H. Hoffding: Psykologi p. 38 f. f.
a) Traité élem. de ch. Chap. XIII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
