Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Cand. polyt. E. Petersen: Franske Naturforskere ved Slutningen af det 18de Aarhundrede. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vigtigste Organer, den ne^gte efter de næst vigligste o. s. fr. —
Dette Princip forudsatte naturligvis et sammenlignende anatomisk
Studium af Dyrenes indre Bygning, netop hvad Cuvier
fornemmelig havde lagt Vind paa. Det vigtigste af alle Organer er
Nervesystemet. Der er, finder han, i Dyreriget fire forskellige Planer,
fire Hovedtyper af Nervesystemet; det giver da fire forskellige
’Rækker (embranchements): Hvirveldyr, Bløddyr, Leddyr og
Zoo-phyter (omtrent, hvad vi kalde Straaledyr). — Eftér Nervesystemet
følger Aandedrætsorganerne, derefter Blodomløbs-,
Fordøjelses-og Bevægelsesorganerne o. s. v., og den væsentlige Lighed i disse
Organers Bygning giver da de forskellige Underafdelinger.
Saaledes deles f. Eks. Hvirveldyrene efter Aandedræts- og
Blodomløbsorganer atter i fire Klasser: Fugle, Pattedyr, Krybdyr og
Fisk. Ved Gennemførelsen af dette Princip naar man da
efterhaanden ud til de mindste Underafdelinger, og saaledes var det
naturlige System grundlagt.
I Cuviers »Distribution de regne animal«, der først udkom
1817, har han givet en Oversigt over hele Dyreriget og dets
Fordeling. Det var imidlertid hans Mening at foranledige
Udarbejdelsen af et Værk, der skulde indbefatte Beskrivelse og
Klassifikation af alle hidtil kendte Arter. Han foretog sig for en enkelt
Klasses, Fiskenes, Vedkommende at vise, hvorledes han havde
tænkt sig Udførelsen af et saadant Værk, og tillige at give et
udførligt Eksempel paa Anvendelsen af Principet for Organernes
Subordination. I »Fiskenes Naturhistorie«, der skulde omfatte
tyve Bind, og af hvilke fra 1820 til Cuviers Død udkom otte,
har han beskrevet henimod 5000 forskellige Arter, medens man
før hans Tid kun kendte omtrent 1400. Den uhyre Mængde af
Enkeltundersøgelser, der ligger til Grund herfor, ere udførte dels
af Cuvier selv, dels af Medarbejdere under hans Ledelse. Cuvier
har ved disse Arbejder, saa vel som fornemmelig ved sit store
Værk -over sammenlignende Anatomi i det hele anvendt et
særdeles betydeligt Arbejde paa at samle og studere, hvad han med
et Udtryk, han hyppigt bruger, kalder »positive Kendsgerninger«.
Han var overbevist om, at det var paa Basis af saadanne, at
Videnskaben skulde rejse sig. »Det er udelukkende i Rækken af
disse, at Videnskaben hidtil bestaar; vi kunne ikke haabe at hæve
os til de almindelige Aarsager, før end vi have klassificeret
Kendsgerningerne, og før end vi ere naaede til at indordne dem under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
