Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Prof. Fr. Nielsen: Biskop Dupanloup. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Underhandlinger med Paven blev nemlig et af de Momenter, der
gav den franske Kirkes Selvstændighed et stort Knæk. »Naar
man sér Regeringerne, den ene efter den anden, saaledes selv
opfordre Pavedømmet til at give Regler for Præsteskabets og
Katolikernes Holdning, kan man saa siden give dem synderlig Ret
til at beklage sig over Ultramontanismens Fremskridt,« spørger
Thureau Dangin med god Grund i sin Skildring af Kirkens
Forhold til Julikongedømmet. Og det var heller ikke underligt, at den
liberale Katolicisme til sidst kom aldeles i Miskredit i Rom, naar
man sér de Vaaben, som Rossi brugte i sin Egenskab af fransk
Sendeherre. For at bevæge Gregor XVI til at gøre Indrømmelser,
fremstillede han, der selv var Liberalismens Talsmand, de liberale
franske Katoliker, der kæmpede for Undervisningsfriheden, som —
»Lamennais’ Hale« (la coda di Lamennais).
Kampen havde imidlertid varet saa længe, at mange paa
begge Sider spejdede efter Muligheder til en Fred. Bisperne vare,
paa en enkelt Undtagelse nær, trætte af at skrive Flyveskrifler,
og Lægfolk kede af at læse saadanne. Det var som Tolk for
denne Længsel efter Fred, at Abbé Dupanloup skrev sit store
Flyveskrift: »La pacification religieuse«, i hvilket han tog Ordet
for »en Fred, der hvilede paa Retfærdighed og Frihed«, og
ligefrem paakaldte Principerne fra 1789. Han søgte at fremstille
Katolikerne som oprigtige Venner af Friheden, men anbefalede
paa den anden Side disse at vise Taalmodighed og Maadehold.
Den Tone, der gik igennem dette nye Flyveskrift af den
utrættelige Abbé, vandt straks Paaskønnelse hos Mænd som Thiers og
Cousin; men »L’Univers« tog skarpt til Genmæle imod det. Dette
Blad indeholdt den ene Artikel efter den anden, i hvilken
Dupanloup blev voldsom angreben, og en af »L’Univers«’ Venner udgav
en Pjece, i hvilken det hed: »Denne Salon-Mægling kan kun
skuffe Hotsnoge og Abbéer. der vente paa kommende
Værdigheder. Hvis Abbé Dupanloup havde levet i Arianismens Dage, vilde
han sandsynligvis kun have haft haarde Ord tilovers for St.
Atha-nasios, men derimod blide og fredelige Fraser til de Hofsnoge og
Prælater, der vare saa velvillige mod Arianerne.« Kredsen om
»L’Univers« var allerede kommen saa vidt, at den betragtede sig
selv som den eneste katolske Ortodoksi og de liberale Katoliker
som de argeste Kættere.
Men samtidig med at Dupanloup saaledes mere og mere
kom i aaben Fejde med de intransigente, følte han sig stødt bort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
