Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Prof. Fr. Nielsen: Biskop Dupanloup. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
laa han og Veuillot paa Krigsfod. Da saaledes hans
Generalvikar havde vovet at kritisere en Afhandling, som den spanske
Sendeherre i Paris, Donoso Cortés, havde skrevet i et Tidsskrift,
der beskyttedes af Louis Veuillot, bragte »L’Univers« en Artikel,
der var endnu mindre ærbødig end de forrige. Generalvikaren
af Orléans klagede da til Ærkebiskop Sibour, i hvis Stift »L’Universt
jo blev udgivet, og faa Dage efter udstedte denne et Brev, i
hvilket han forbød sine Præster baade at læse »L’Univers« og at
skrive i det. Men Louis Veuillot gav ikke tabt. Han skrev til
Rom: »vor Brøde er, at vi ere ultramontane«, og han mindede
Pavens Omgivelser om, at han i tolv Aar »havde forsvaret den
hellige romerske Kirkes Lærdomme imod en ugudelig Presse.«
Veuillots Venner blandt Bisperne vendte sig ogsaa til Rom, og
Pius IX udstedte en Encyklika, i hvilken han befalede Prælaterne
at se med milde Øjne paa de katolske Journalister, og hvis der
var noget, som fortjænte Dadel, skulde de fælde en saadan »med
faderlige Ord«. Efter Modtagelsen af denne Encyklika ophævede
Sibour straks Forbudet mod »L’Univers«; men Dupanloup vedblev
at forbyde sine Seminarister at læse det Blad, som Paven paa en
saa utvetydig Maade holdt sin Haand over. For at takke for
Roms Velvilje rejste Louis Veuillot uopholdelig til Rom.
Foruden den sædvanlige pavelige Velsignelse fik han da, som de
Papirer, der efter Kejserdømmets Fald blev funden i Tuillerieme,
have vist, en bestemt Forsikring om, at Rom ogsaa billigede den
politiske Holdning, som »L’Univers« indtog. Louis Veuillot
havde straks sluttet sig nøje til det andet Kejserdømme, og hos
Kejserinde Eugenie havde han en høj Stjærne; og som Kejserens
og Pavens haandgangne Mand arbejdede han trolig paa at
udslette de sidste Spor af den franske Kirkes Selvstændighed.
Ikke længe efter disse Sammenstød med Journalismen blev
Dupanloup valgt til Medlem af det franske Akademi. Mange af
Akademikerne paaskønnede i høj Grad hans Kamp for at hævde
de klassiske Studier, og baade Cousin, Villemain og Saint-Marc
Girardin havde oftere været hans Gæster, naar Eleverne i hans
Skoler i Bispegaarden i Orléans opførte Evripides’ og Sofokles’
Tragedier. Hans Kandidatur til Akademiet stødte derfor ikke
paa Vanskeligheder. Man ventede ikke en Gang, til der blev en
»analog« Lænestol ledig, men valgte ham til at indtage Filologen
Tissots Plads, skønt Biskoppen derved blev en revolutionær
Vol-tairianers Efterfølger. Den 9de November 1854 holdt Dupanloup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
