Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - Bertel Elmgaard: Egne Veje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Egne Veje.
Naturstudie af Bertel Elmgaard.
Ue høje Graner langs Skovhegnet duvede svagt under den
skyede Efleraarshimtnel. De stod som en fremskudt Vagt i Række
bag Række med Siammer lige som Lys. Skønt unge i Landet
syntes de gammelkendt med Jordbunden. De var vokset godt
sidste Sommer; deres unge Skud blinkede gennem det slørede
Dagslys med en blændende isblaa Glans.
Et koldt Vindpust strøg nu og da ind mellem Stammerne,
raslede med Vildkatte-Spring i de nederste tørre Kviste og de
halvvisne Bregner og gled hvislende, døende hen i Bøgeskovens
Græs- og Brombærtæppe. Solen legede Skjul med sig selv, snart
sad den i Randen af en Sky, missende saa blidt og aandsfraværende
som en riglig god gammel Oldemo’r, snart rullede den helt frem
og lyste gulrødt ned over Granernes mørke Alvor og Bøgeløvets
evindelige, søvndrukne Uro.
Men det hændtes ogsaa, den gemte sig for længere Tid,
og da sneg sig en ængstende Forestilling om Efteraar og
regntunge Aftener ind over Landskabet. Det fandt Familien ogsaa,
som gik og tuslede omkring inde i Højskoven, og som i Dag var
tagen herud for at sige Sommeren Farvel.
Ti det var en af disse Egne — med friske Pust fra Sundet
hen over rige Skove og Marker — hvortil Hovedstadens Beboere
tyr ud, naar Græsset i Søndermarken og Dyrehaven bliver støvet,
og Luften mættet med dagligdags Tale og vanesløv Færd — og
endelig naar de gamle Drømme om Idyllen kommer igen.
Og de havde netop mældt sig. Og Familien var med i
Bevægelsen, de havde rejst. Lidt efter lidt, ved Grosserer-
Tilskiteren. 1884.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
