Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Gustaf af Geijerstam: Folkelivs-Silhuet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Jeg kommer til dig, Kalle, sagde han saa en Tid efter.
Har du skaffet Pengene?
— Nej, sagde Kalle og saa’ ikke op fra 9in Tallerken.
— Ja — saa maa du vel af Sted et Par Dage, mente Manden.
Kalle skød Stolen bort fra Bordet og skjulte Ansigtet i Hænderne.
lidt efter sagde han: Jeg vilde ...jeg tænkte, jeg vilde spørge
Husbond, om Husbond ikke vilde hjælpe mig.
Erikson svarede kun med et Par ubegribelige Lyd og saa’
hastigt ben paa Konen, som hældte Vælling op.
Stævningsmanden saa’ sig omkring et Par Gange og sad
saa urørlig som før.
— Det er halvtresindstyve Daler, mumlede Kalle. Stemmen
var klejn.
— Det er svært mange Penge, i disse Tider, sagde Erikson
og saa’ ikke op.
Konen havde staaet og børt til uden at sige et Od. Nu
saa’ hun hen paa Manden og sagde rask:
— Det maa du alligevel gøre, Erikson. Det er Synd, at
Mennesket skal have det Ry at have »siddet« for saa lidt. Han
kan jo tjæne det af, naar ban lover at blive her, til det er
afbetalt — for det vil du vel nok, Kalle?
Kalle saa’ op.
— Ja — det kan Husbond lide paa, sagde ban.
Der blev en lang Tavshed. Til sidst sagde Erikson, som om
han var kommen til Ende med ei indviklet Regnestykke:
— Ja, sagde han, naar du vil tjæne det af ... saa ...
Saadan gik det til, at Kalle kom til al blive hos Erikson,
og en dygtig Knægt var han, rask til Arbejdet og kvik paa alle
Maader. Der var ingen, som kunde traktere en Harmonika som
han, og Viser sang han som faa. Men i de Aar han skulde
betale af paa Gælden, blev der jo ikke meget at lægge til Side, og
Madam Erikson kunde nok have Grund til at frygte, det vilde
gaa Ude baade for Kalle og Klara.
•
• *
Det var en Søndag Aften i Oktober. Solen lyste klart og
koldt over den lille Dal. hvor Ageren var nypløjet, og de første fine
Straa af Vintersæden begyndte at pippe op. Paa den anden Side
Dalen legede Solstraalerne deres muntre Høstleg mellem gule og
60*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
