- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
948

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Fru Amalie Skram: Constance Ring

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

»Det kan jeg ikke begribe.«

»Det er forskruet, eller i det mindste barnagtigt — og det
er det værste i et Ægteskab, — du maa for Guds Skyld ikke
være barnagtig, Constance.«

»Ja ja, lad det nu være godt, hør Mo’r, nu maa du ikke
sige nej, — jeg har saa’n Lyst til at ligge her inde hos dig.« Og
hun stak Hænderne ind under Moderens Nakke og løftede hendes
Hoved op imod sig.

»Hos mig, — er du gal, Barn?«

»Jeg skal gøre mig saa smal, saa smal, som paa Landet,
naar der kom Gæster, husker du, og vi maatte ligge sammen,«
— sagde hun indsmigrende.

»Ja, den Gang, ja, — da var du jo saa liden.«

»Aapyt, om jeg er de Par Tommer længer, saa gør vel
ikke det noget .... Saa bilder jeg mig ind, at jeg er hjemme
igen, og at det er Sommerferie, og saa kan vi snakke saa meget
som vi vil . . . Jeg springer ind og henter mit Nattøj.«

Hun var allerede henne ved Døren.

»Ikke paa nogen mulig Maade, Constance! Hvad vilde din
Mand sige!« Fru Blom sad overende i Sængen og saa’ formelig
bestyrtet ud.

»Saapas maatte han vel gi’ mig Lov til, — han, som er
saa snik«

»Kom her, Constance« — sagde Moderen strængt. Og da hun
atter sad paa Sængekanten talte hun formanende og alvorligt til
hende. Hun maatle ikke være lunefuld eller ukærlig mod sin
Mand. Det var hendes Pligt at elske ham, og hendes Kald
at gøre ham lykkelig. Hun skulde betænke, hvor godt hun
havde faaet det, hun, en fattig Embedsmands Datter, være
kommen saaledes paa det tørre, det var saamænd ikke til at blæse ad.
Og saadan en prægtig, elskværdig Mand, hun havde faaet, med
slig Sans for Hjemmets Hygge. Hun maatte sandelig være
forsigtig, at hun ikke gjorde ham lej af sig; hun kunde risikere, at
han søgte andensteds hen med sin Kærlighed, for saadan var nu
en Gang Mændene. Det kom saa blødt og mildt, og hun strøg
hende hele Tiden kærlig over Haanden, som hun holdt mellem
begge sine. Og var der noget, hun havde vanskelig for at vinde
Bugt med hos sig selv, saa skulde hun bare trøstig gaa til Gud
og bede om hans Hjælp. Og hun skulde begynde med at takke
for al hans Naade og Godhed. Naar hun holdt sig til Herren,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0960.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free