Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Prof. Kr. Erslev: Machiavelli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Under Machiavellis praktiske Virken i Statstjænesten, der
endte saa brat, havde han haft rig Lejlighed til at samle
Kundskab og gøre Erfaringer. Som Sekretær for Timændene havde
han i denne Tid været den egentlige Leder af det florentinske
Krigsvæsen ; dertil var han ofte blevet brugt i diplomatiske Sendelser, i
1502 saaledes til Cesare Borgia, senere til Pave Julius II, flere
Gange til Frankrig, én Gang til den tyske Kejser, hvem han traf
i Tyrol. Hans Indberetninger om disse Rejser viser, med hvilken
Iver han her gjorde sine Iagttagelser og studerede Politiken i
videste Forstand, de ledende Personligheder, Landenes Tilstand
og Staternes Forfatning. De viser tillige, at han allerede da besad
et stort Talent til at samle de mange enkelte Indtryk til én Sum,
koncentrere dem om et almindeligt Faktum: Landets Natur,
Folkets Karakter eller Statens Ejendommelighed. Ved Frankrjg
paapeger han den store Centralisation, hvorved al Magten samWes i
Kongens Haand; modsat fremhæver han ved Tyskland den
udstrakte Delthed, der dog ikke hindrede Folket i at være kraftigt
og krigersk. Paa den Maade rørte der sig mange Tanker hos
ham,’ uden at hans daglige Forretninger tillod ham at
sammenarbejde dem.
Da Omvæltningen i 1512 saa paatvang ham Uvirksomhed
og Ensomhed, modnedes hans Tanker hurtig. Han har selv i et
Brev beskrevet, hvorledes Dagen gik for ham i San Casciano.
Om Morgenen spadserede han et Par Timer i Skoven, hvor han
gennemsaa Gaarsdagens Arbejde eller snakkede med
Brændehuggerne; saa søgte han hen til et Lysthus, ledsaget af en Digter,
Dante, Petrarca, Ovid eller Tibul. Højere op ad Dagen begav
han sig til Osteriet, samtalende undervejs med alle forbigaaende,
spørgende nyt fra Landet eller Firenze. I Osteriet traf han
foruden Værten oftest en Slagter, en Møller, to Kalkbrændere. »Med
dem driver jeg hele Dagen hen, spiller Kort eller Tæminger; der
høres Tusender af Skænderier og Skældsord, ofte strides der haardt
om en Quattrino, og man hører Skrigene lige til San Casciano.
. . . . Men naar Aftenen kommer, vender jeg tilbage til mit Hus
og gaar ind i mit Studerekammer; paa Tærskelen affører jeg mig
min Bondedragt, fuld af Snavs og Skarn, og ifører mig prægtige
Hofklæder. Saaledes passende paaklædt træder jeg ind i de
gamles Gaard, hvor jeg modtages godt og nærer mig med den
Føde, der ene er min, og hvortil jeg er født. Da taler jeg med
og spørger dem om Grunden til deres Handlinger. De svarer mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
