Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Fru Ina Lange: Smaafolk. I. Kajsa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Dag faldt han i Søvn over Læsten, han sad med. Det
var midt paa Formiddagen. Hovedet faldt forover, Hænderne
hang slappe ned i Skødet paa ham. Hun puffede lidt til ham,
rystede den skrøbelige Skikkelse, fik ham vaagen og lo paa sin
forrige, overgivne Maade, da han hjælpeløs og undskyldende saa’
op paa hende og sagde: »Undskyld, lille Kone.« »Gaa hen og
læg dig lidt,« sagde hun, »du er træt og udaset. Du skal ha’e
dig en Snaps, det styrker!«
Rellu gjorde Indvendinger og sagde nej, han vilde arbejde.
Kajsa tog fat om den uformelige Krop og ledte ham med venlig
Magt til Slagbænken, klappede hans haarde Ansigt med sin af
Vasken endnu fugtige Haand og hjalp ham i Sæng. Han fik sin
Snaps, blev svøbt ind i hendes Kaabe, og hen paa- Aftenen læste
hun et Stykke af Bibelen for ham, da det var Lørdag Aften.
Om Søndagen kunde han ikke staa op, heller ikke senere.
Nogle Uger efter var der strøet Gran paa Gulvet, i Gaarden,
ude paa Vejen, lige ned til Stranden. Han var død og blev
baaren ned til Baaden i sin sorte Kiste af Karlen og to af
Teglværksarbejderne. Derfra til Begravelsespladsen var der omtrent
tre Kvarters Vej fra Drumsø, naar man roede smaat, og det
maatte man for Højtidelighedens Skyld.
Havet var ganske roligt, Markerne frosne, intet Løv paa
Træerne. Men Kirkegaardsgangene var fulde af gule, røde, brune
og graa visne Blade. Det raslede under Fødderne, naar man gik
paa dette bevægelige Tæppe. Kajsa havde en Fornemmelse af,
at Livet var som en saadan efteraarsklædt Kirkegaard, hendes
Forhaabninger lignede det visne faldne Løv.
Præsten spildte ikke mange Ord paa den døde. Kajsa
syntes, at han gærne kunde have talt nogle flere pæne Ord over
ham. Hun opfattede Ligtalen, som om Præsten egentlig havde
opstillet Rellu-Calle som et advarende Eksempel. Saadan skulde
man ikke leve. Han vidste bestemt ikke, den gode Præstemand,
hvor rar og god hendes Mand havde været. Hvor trohjærtet og
taknemmelig, hvad for et glad Sind han havde haft, og hvor let
han var at lede, — han havde jo nok kunnet være lidt mere
proper og lidt mere »om sig«, — men han havde heller aldrig
før haft nogen, som havde taget sig af ham, eller lært ham noget
af alt dette — og nu var han død!
Ingeniøren paa Gaarden tillod Kajsa at blive boende paa
»Torparbacken«, mod at hun skulde besørge Herskabets Vask og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
