Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Fru Ina Lange: Smaafolk. I. Kajsa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— men ingenting faar jeg. Han véd, at jeg tager fra ham det,
jeg kan. Og derfor regerer han saa vildt Jeg slaar igen — og
han klør værre paa. En Gang gav jeg ham saadan en med
Strippen, at han fik et blaat Øje. Men den Dag fik jeg saadan
et Livfuld Hug, at Ungen, jeg bar paa, døde, før den kom til
Verden.«
Kajsa havde aldrig hørt den Slags fortrolige Meddelelser før.
Hun begyndte at fiyse, hendes Tindinger hankede. Hun
maatte støtte sig mod Skorstenen.
>Men saa lagde Ingeniøren sig imellem. Jaako fik en
Præken oppe hos ham, mens jeg laa her, og Doktoren kom hver
Dag. En Tid efter var han rigtig skikkelig, men da jeg kom
op, begyndte den gamle Historie igen. Og nu slaas vi
hver-anden Dag.
»Og hver Nat,« sagde et af de andre Fruentimmer og lo.
Alle de andre lo med, og de vekslede adskillige drøje,
spøgefulde Bemærkninger uden at ænse Børnene, som laa og
legede eller sprang om paa Gulvet.
En af Drengene stod og lyttede med sammen trukne
Øjenbryn, og Kajsa hørte ham halvhøjt mumle, mens Moderen fortalte:
»Ja, vent bare, til jeg bliver stor, saa skal jeg slaa Fa’er
ihjel. Jeg skal drikke Brændevin, saa jeg bliver rigtig stærk, og
saa ta’er jeg en vældig Sten og slaar ham i Panden, saa han
dør — Fanden hente ham!«
Mens Sladren var paa sit højeste, listede Kajsa sig ud og
gik ind til sit igen.
Barnet laa og sov. Hun bøjede sig ned over det Drengen
var ikke mere saa bleg som før, han kastede sig ikke nrolig
omkring, men laa i en tryg, kvægende Søvn med røde Kinder.
Kajsa satte sig ved Sængen. Hun skammede sig. Hvad
havde hun egentlig at klage over. Han havde jo intet ondt
gjort. Maaske havde han ingen Penge — han havde rimeligvis
sin Løn til Gode. Eller — — maaske havde han lejet dem et
Køkken i Byen, købt Bohave og Køkkentøj. Hvad vidste hun om
det — hun forstod jo ikke hans Sprog.
Med Skamfuldheden kom ogsaa Angeren. Maaske var han
forfrossen, da han kom, og hun havde ikke en Gang kogt ham
en Tallerken Vælling til at varme sig paal Han var kommen
over den tynde Is, havde vovet Livet oven i Købet, — og hvordan
havde hun taget imod ham?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
