Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Figurmaler Knud Søeborg: En dagligdags Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Skydebanerne Spjæt af Hagl, der rasle mod Blikfuglene
og Skiverne.
Der er stille Steder, hvor Larmen næppe høres, og hvor
hvert Træs Slagskygge begunstiger et Menneskepars Kys.
Og der er Baadefart over til løvtækkede Øer, hvor
kærlighedsberusede Par finder helt ensomme Skjul.
Saadan en Sommeraften var de sammen der inde første
Gang, Holten og Dorthea.
Han var higende og utilfredsstillet.
Hans bløde, unge Sinds Længsel efter Kærlighed havde
spurgt i Øst — og Skøgers og Glædespigers frække Sjov havde
svaret ham i Vest.
Hendes Væsen var et sanselig-træt, ureflekteret Lede, som
pressede hende fra Systuens kummerligt nagende Slid —
uimod-staaeligt — ud i Hovedstadens blødt vinkende Flod af Glæder.
Hele Sommeraftenens Kogleri havde ægget deres Længsler frem.
Men det blev kun Kys og Suk.
Han var »Novice«, manglede en Forførers Hensynsløshed.
Og da de traadte ud af Kærlighedshavens gøglende Luft
og atter havde Brostenenes faste Grund under deres Fødder og
en frisk Nattebrise lagde sin kølende Haand paa deres Pander —
saa blev det ved Aftalen om atter at mødes.
Og de gik oftere ud sammen; men den første Aftens Rus
kom ikke over dem igen.
Han syntes, at hun modtog hans Kys med en dulgt
Træthed, og hvad enten han gav sig selv eller hende Skylden derfor,
saa var han skuffet igen og fjærnede sig fra hende.
Men Ilden laa dog i Glød hos ham og hans Tanker legede
med Æmmeme, saa at de blussede op igen.
En Søndag Eftermiddag gik han saa atter ud til hendes Bolig.
Det var sent paa Dagen, men hendes Stue gjorde Indtryk
af, at der ikke var gjort i Stand siden Morgenstunden.
Sængen uredt.
Gardinerne vare rullede ned og det ene sluprede i et
aabent Vindue.
»Ja, jeg er saamænd først lige staaet op!« sagde Dorthea.
Om hun da ikke var rask?
»Jo men jeg kan snart sove, naar det skal være ... jeg
er saa underlig træt ... og saa tænker man da ikke paa noget.«
19*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
