Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr. med. E. Pontoppidan: Det dansk-vestindiske Kreolsprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sprog, og det adskiller sig paa en hæderlig Maade fra Madvigs
latinske Grammatik ved næsten ingen Regler at have og slet
ingen »Undtagelser«.
Et andet Særkende for det kreolske Sprog er dets Rigdom
paa Ordsprog, af hvilke adskillige ere ret originale og slaaende.
Deres Stof er altid taget fra Negerens snævre Idekreds, og især
have Husdyrene leveret meget Materiale dertil. Mange af dem
vidne om en betydelig Grad af Opfattelsesævne og Iagttagelse
overfor disse lavere Medlemmer af Negerens Omgangskreds. De
bruges overordentlig meget, og man kan høre to saadanne gamle
Negere føre en Samtale, der næsten udelukkende bestaar af
Ordsprog og Talemaader. Det synes, som om et ukultiveret Blik,
der ikke ser ud over sine snævre Grænser, iagttager Bevægelserne
i sin nære, lille Verden særligt skarpt og korrekt, og at
Ordsprog og Talemaader, som en stereotyp Form for en Tanke, der
let præger sig i Erindringen, ved deres gentagne Benyttelse i
foreliggende Tilfælde sparer den svage, uøvede Intelligens for det
Arbejde at udforme nye Tanker og Udtryk.
Blandt de Sprog, som have givet Bidrag til det kreolske
Sprogs Dannelse, staar det hollandske tydeligt i Spidsen, i det
mindste hvad Højkreolsk angaar. Men naar man kommer til
Lav-kreolsk, støder Afgørelsen for mange Ords Vedkommende paa
visse Vanskeligheder. Det maa jo nemlig erindres, at
Hjemmels-mændene i Reglen ere uvidende Landnegere, der ikke kunne
stave, og hvis Udtale ofte varierer efter Lokaliteterne eller endog
individuelt Da nu en stor Mængde Ord danne saa at sige en
Mellemproportional mellem Hollandsk, Dansk og Engelsk, er det
ikke godt at vide, hvilket man skal tilskrive Paterniteten. Ord
som »Fes« (Fisk), »pin« (Smerte), »werk« (arbejde) og mange
andre kunne lige saa godt tages til Indtægt af det ene som det
andet Sprog. Paa den anden Side finder man dog ogsaa en Del
temmelig rene, hollandske, danske og engelske Ord, og deres
Mængdeforhold svarer til den angivne Rækkefølge. Det engelske
Kontingent er i alle Tilfælde mindst, og maaske ogsaa knap saa
stort som det, det franske og det spanske Sprog har leveret.
Disse sidste Elementer ere naturligvis en Del lettere at udskille.
De franske ere dels saadanne, som have en mere kosmopolitisk
Udbredning og genfindes i alle Sprog, soin Pardoon, Piesier,
Creatier, Consciensje, Permissje, Satisfacsje, Condisje o. fl.
Dernæst en hel Række Verber endende paa —eer, som mankeer,
21*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
