Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Redaktør O. Borchsenius: Af og om M. Goldschmidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dadles af det Parti, der som det nationalliberale og dets
Arvtagere, vort nuværende Højre, selv har brudt med sin Fortid og
udsonet sig med sine gamle Modstandere af det store Hartkorn.
De, der saa ivrig haanede Goldschmidt for hans Alliance, har
selv senere i rigt Maal søbet af samme Kaal. Havde Goldschmidt
derfor ikke Ret, naar han for sit Vedkommende f. Eks. kunde sige:
Jeg opstiller ikke Spørgsmaalet saaledes: har jeg haft Ret
paa alle Punkter, har jeg været en stor Statsmand, ikke fejlet?
Det tør jeg hverken sige eller tænke. Men er der Præg af, at
jeg har villet mit Lands bedste, og at jeg aldrig har baaret
Vaaben imod noget, som alle Tider holder nødvendigt til et Folks
Ære og Velfærd? Og hvorledes har jeg gjort det i vanskelige
Forhold, under Krig af al Slags?
Eller for at tage nogle Linjer fra et andet Brev (som jeg
til Dels allerede har brugt i »Morgenbladet« for d. 18. August),
fremkaldte ved nogle Ytringer i »Korsaren« om »Fædrelandets«
tidlige »Aristokratisme«:
»Der var jo den Gang Tale om, at Kong Kristian d. 8de
vilde give en meget aristokratisk Konstitution, og det var den
Plan, som jeg var bange for. Af Tuteins Konstitutionsplan og
senere af Schouws & Clausens do., kan ses, hvor villigt hint
Parti var, og som politisk Parti, der naturlig stræbte efter
Magt og Indflydelse, handlede det aldeles rigtigt. Jeg har i
Biografien udtalt mig om denne Forskel mellem dem og mig, uden
derfor at fravige, at jeg var ledet af et rigtigt, folkeligt Instinkt;
ti hvad vilde sket i 1848, hvis vi havde haft en aristokr.
Konstitution? Vilde de priviligerede Klasser have veget saa let som
Frederik d. 7de?
Senere, i 1850 og 51, var de nationalliberale, der 1848
kom til at underskrive Petitionen om almindelig Valgret (det
kuriøse i denne Sag findes omtalt i »Nord og Syd«), bievne saa
demokratiske, at de vilde udelukke Godsejerne fra al Indflydelse i
Staten. Den yngre Del af disse tyede til mig, til »Nord og Syd\
Efter lidt Betænkning gik de, først paa et privat, saa paa et
offentligt Møde, ind paa mit Forlangende, at deskulde anerkende
den almindelige Valgret. De udtalte dette i en Adresse til
Kongen. Denne Bevægelse fra dem til Venstre blev kaldt en af
mine »Svingninger« til Højre, og etsteds i Deres Artikel synes
De stadig præget af hin Beskyldning fra det nationalliberale
Partis Side.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
