Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Docent Cl. Wilkens: Mand og Kvinde. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Selve hendes herskende Temperament viser hen til denne æstetiske
Finfølelse. Skøndt de fire Temperamenter naturligvis findes mere
eller mindre udprægede hos Kvinder som hos Mænd, forhindrer
dette ikke, at ét af Temperamenterne eller en vis Blanding kan
være Grundtemperament for Kønnet som Køn (som for de
forskellige Livsaldre, Folk, Sygdomme). Medens Mandens fysiologiske
Bygning og sociale Forhold viser hen til Udvælgelse af det aktiv
koleriske Temperament, viser Kvindens Bygning, Livsforhold og
Sympatiens Overvægt hen til Udvælgelse af det emotionelle eller
emotionelt-sangvinske Temperament Men dette emotionelle eller som
Lotze kalder det det sentimentale Temperament (ellers kaldt det
melankolske, hvilket er vildledende) har det Fortrin at fordybe sig i
Følelsen og »alle Iagttagelser og Forestillinger blive Udgangspunkt for
en længe vedvarende Stemning, i hvilket Indtrykkets harmoniske
eller disharmoniske Værd eftemyes. Dette Temperament er den
Basis, paa hvilken en stor Del af det ædleste Aandsliv beror. Da
det særlig er anlagt for Opfattelsen af den Følelses værdi, der
ligger i formelle Forhold, elsker det en efterdrømmende
Gentagelse af alt rytmisk, alt æstetisk«1). Dette Temperament er
fortrinsvis kvindeligt.
Af denne Sympatiens Overvægt i det kvindelige Følelseslivs
Bygning lader adskillige andre Ting sig ogsaa forklare: 1. hendes
Overvægt i Dyd. Sympatien forholder sig til Pligten, som
Anskuelsen til Tanken, og den umiddelbare Sædeligheds naturlige
Grundbasis, Sympatien, er Natur i hende*). Man kan kort sige,
at det sædelige Liv er bestemt ved fire Dimensioner, Sympati
eller Hjærte, det almenes Omfang (Familje, Stat, Menneskeheden),
Vurderingen af Lykkens forskellise Former (egoistiske eller
sympatetiske, sanselige eller aandelige Glæder o. s. v.) og formel
og tiendes stærkere Følelse for alt, hvad der er skønt, zierligt og
smykket, se ogsaa Kants Beobachtungen uber das Gefuhl des Schönen
und Erhabenen. S. 29 og Antbropologi S. 232, hendes Sittsamkeit.
Beredsamkeit in Sprache und Minen, hvorved hun ved selve Mandens
Højmodighed blev hans Behersker og førte ham, om ikke til Moralitet
selv, saa dog til dens Klædebon, gesitteter Anstand.
’) Lotze: Medicinische Psychologi. S. 565.
J) Kvindens Dyd er en skøn Dyd. Hun undgaar det onde, ikke fordi det
er Uret, men fordi det er hæsligt, og dydige Handlinger betyde hos
hende saadanne, der ere sædelig skønne. Kants Beobachtungen S. 32.
Selv mange af hendes Svagheder ere skønne Fejl. ib. S. 33 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
