Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Harald Hansen: Kristiania Teater 1837—87
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
misfornøjet med. — Bjørnson erkender, at Teatret hos os ikke er
nogen Folkesag, dels fordi det saa længe har været unationalt,
dels ogsaa, som han i en Tale ved Studentersamfundets tyveaars
Fest 1865 udviklede, fordi »det samme Tidsrum (20 Aar) har været
det sværeste for alle højere Interesser. Ikke alene ligger 1848
med sin stærke Længsel og sit dybe Fald inden for dette
Tids-maal, men hos os er noget væsentligt kommet til. Vort Demokrati
er udtraadt som bevidst og herskende og har til en Begyndelse
afsat Embedsmændene, men med dem deres Sympati for Literatur
og Kunst og den højere Tænkning. De herskende paalægger altid
de andre sin Kærlighed som en Mode. Derfor udstrakte
Embeds-mændenes Sympatier sig til dem, som ikke forstod sig derpaa.
De, som politisk og socialt har taget Magten fra Embedsmændene,
har endnu ikke naaet hines Standpunkt, altsaa heller ikke deres
Interesse, men denne Overgangstid, saa haard som den er, maa
vi ikke alene bære, men med Glæde bære; ti bag den kommer
alle med«.
Bjørnson fratraadte sin Post ved Udgangen af Sæsonen
1867. Den hele Presse ydede ham ved Fratrædelsen varm
Anerkendelse for hvad han havde udrettet.
Chefsposten tilbødes Skuespiller Georg Krohn, som afslog
den. Saa skrev man til Ibsen i Rom med samme Resultat.
Endelig tilbød man Posten til den udmærkede svenske Direktør,
Edvard Stjernström, som 1865 havde givet Gæsteroller paa
Bankpladsen. Stjernström afslog Tilbudet med den Næse til
Direktionen, at ligesom han ansaa Tilbudet for upassende fra
norsk, nationalt Standpunkt, saaledes troede han ogsaa med
Hensyn til Sproget, at den Opgave, for en svensk at dirigere en norsk
Scene havde store, om ikke uovervindelige Vanskeligheder. —
Enden blev, at Direktionen selv indtil videre overtog Ledelsen og
ansatte nuværende Professor OlafSkavlan som artistisk Konsulent.
For de følgende tyve Aar maa jeg som bebudet være meget
kortfattet. Det er ogsaa i Fremtiden en fortsat Kamp, en saare
langsom Udvikling og stundum Stilstand eller Tilbagegang. I en
afsides, lidet hensigtsmæssig Bygning og uden Statstilskud har
Kristiania Teater endnu altid ringere Kaar end nogen af Nordens
andre literære Scener.
I 1869 engageredes den norskfødte, men ganske
denational-iserede M. V. Brun som artistisk Direktør. Han modtoges fra
første Stund med Uvilje, til Dels vel, fordi man nu igen kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
