Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Vilhelm Møller: „Danvins Liv og Breve“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han bevarede denne Medfølelse for Dyr som ungt Menneske. Sin
Jægerpassion blev han f. Eks. færdig med i Tyveaars-Alderen, da
han en Jagtdag fandt en Fugl, som var bleven anskudt den
fore-gaaende Dag og havde ligget og pintes siden. Nu, som voksen,
udvidedes i øvrig hans Medfølelse til at omfatte Menneskenes eller
Menneskehedens Lidelser med lidenskabelig Styrke. Han skulde
oprindelig være Læge, studerede ogsaa Medicin en Stund og
praktiserede i Sommerferien 1826 iøvrigt hjemme. Han fik et
Dusin Patienter; Faderen sagde om ham, at han vilde blive en
søgt Læge, han vilde indgyde Tillid. Men — han »væmmedes«
ved Anatomi; nogle Tilfælde, han saa’ paa Hospitalets kliniske
Afdeling, gjorde ham »i høj Grad ulykkelig — den Dag i Dag
(i hans 67 Aar!) slaar levende Billeder af dem for min Sjæl«; og
ved et Par slemme Operationer løb han sin Vej, før de var
færdige. »Ingen Fristelse kunde have formaaet at faa mig til at
overvære flere; disse to Tilfælde har forfulgt mig gennem mange
Aar.« Paa samme Maade fyldte Synet af eller Beretningen
om Nød og Forurettelse ham med en »grænseløs Indignation«
og Smerte. En af hans Studenterkammerater skriver: »Man blev
dybt greben ved at høre ham tale om og jamre over
Slavehandlens Rædsler eller over de Grusomheder, som de stakkels Polakker
i Warschau maatte udstaa. Jeg har bevaret den Overbevisning,
at der har aldrig levet et mere humant og blødhjærtet Menneske
end han.« ...
Man vil have lagt Mærke til, at Darwin ofte taler om sine
Erindrings-Billeder. De synes at danne et Skjelnemærke mellem
ham og Faderen. Ogsaa Dr. Darwin besad — i en stor og svær
Krop — megen nervøs Sensibilitet (han kunde f. Eks. kun daarligt
taale at overvære en Aareladning); og den havde formet hans
moralske Karakter saa temmelig lig med Sønnens. Men hans
Intelligens var alligevel af en anden Art. Dr. Darwin var et
Hukommelses-Menneske. Datoer, Aarstal, Ytringer, Anekdoter —
al den Slags laa opmagasineret massevis i hans Hjærne; blot man
nævnede et Datum for ham, saa kunde han ikke glemme det
igen. Og naar han hørte et Aarstal eller et Datum, saa tænkte
han straks: da døde den og den og den, — og han stemtes
sørgmodigt.. Anderledes hos Sønnen. Han huskede i alt Fald
kun godt, hvor nogen eller noget havde gjort stærkt Indtryk paa
ham. Ellers havde han en middelmaadig Hukommelse. Som
lille Dreng lærte han langsomt; senere i Skolen lærte han nok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
