Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Højskoleforstander Anton Nielsen: Om Opdragelsen i Bondestanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kan faa en planmæssig og harmonisk Legemsudvikling. Det er
afgjort, at Pigerne trænger mest dertil, da deres Arbejder, baade
som Bøm og voksne, mest foregaar inden lukte Døre og ikke er i
Stand til at udvikle Legemets Kræfter. Tidligere havde de voksne
Piger omtrent lige saa meget udvendigt Arbejde som Karlene, men
nu bliver de mest inde i Huset og kommer kun med ved
Høeller Kornhøsten. Den store Sygelighed, som findes imellem
Gaard-mandsdøtre i Modsætning til Sønnerne, grunder sig vist for en
stor Del paa Pigernes indvendige Arbejde.
Hvad den aandelige Side af Bønderbørns Opdragelse
an-gaar, da vil vi først nævne Vejledningen til Kristendom.
Det er meget almindeligt, at Moderen lærer sine Børn at bede
Fadervor, saa snart de kan tale forstaaeligt. Naar Barnet er klædt
af om Aftenen, sætter Moderen sig ved dets Sæng og hører paa,
hvorledes det »læser« Fadervor, mens det folder sine Hænd».
Naar Barnet bliver saa stort, at det ikke længer bliver fulgt til
Sængs af Moderen, og ikke længer kan »være bekendt« at bede
højt, da skal det vist ikke fejle, at hun husker det paa at
læse Fadervor »indvendig«. Og mens Barnet leger og pusler
ved Moderens Side, vil hun gærne fortælle det Kristendommens
Hovedtræk paa en barnlig Maade. Senere, naar Barnet kommer i
Skole, maa det fortælle hende, hvad Læreren har sagt om
gudelige Ting; hun samtaler da med det derom og beder det huske
vel paa, hvad det har hørt. Naar Børnene bliver voksne, er det
sjældnere, at Moderen taler med dem om kristelige Ting, de er
vel sagtens ikke saa villige Tilhørere som tidligere, men det skér
dog en Gang imellem, at hun omtaler en »dejlig« Præken, som
de har hørt, og hun minder dem jævnlig om at gaa i Kirke og
til Alters. Husfaderen er, som oftest, glad over denne religiøse
Opdragelse, men det er meget sjælden, han tager Del i den. Han
giver sig heller ikke meget af med at vejlede i sædelig (moralsk)
Retning og kan heller ikke saa godt yde dem Hjælp. De mindre
Børn er næsten altid omkring Moderen, sjælden hos ham, og
Moderen staar i et inderligere Fortroligheds Forhold til dem end
han, baade naar de er smaa og store.
Det er altsaa Moderen, der skal lære dem til at være
skikkelige, og hun er sædvanlig tro og utrættelig i den Gerning.
Hun afholder dem tidlig og sildig fra alle Slags barnlige Udyder,
saa som at lyve, prale, bande, bedrage, gøre andre Fortræd og
lignende Ting; hun straffer dem ogsaa, men helst med Munden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
