- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
205

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Kaptajn i Flaaden O. Irminger: Det transkaspiske Baneanlæg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Som tidligere anført, blev den Stump Jærnbane, som
Sko-belev fordrede anlagt til Lettelse af Operationerne mod
Teke-Turkmaneme paa den omtrent 30 Mil lange Strækning fra
Michai-lovsk til Kisil-Arvat, bygget 1880—81. Siden 1871 havde Russerne
holdt fast Garnison i Michailovsk. Soldaterne laa i Begyndelsen
i Telte, senere blev der opført Jordhytter og Barakker, og straks
stillede Vanskelighederne ved Vandforsyningen sig i Forgrunden,
da Egnen var fuldstændig blottet for Drikkevand. Man blev
henvist til at destillere fersk Vand af det kaspiske Havs salte Vand,
og under Skobelevs Ekspedition leveredes der daglig 150,000 Potter
fersk Vand fra to store Dampdestillationsapparater, under hvis
Kedler der blev fyret med Naftaaffald, da der hverken findes Kul
eller Brænde i disse Egne. Det gjaldt nemlig ikke blot om at
forsyne Garnisonen og Beboerne i Michailovsk med fersk Vand,
men der var her oprettet et Felthospital, og desuden maatte der
sørges for at forsyne Tropper og Heste paa Gennemmarschen,
Jæmbanearbejdeme, ja Lokomotiverne med fersk Vand. Først
ved Stationen Kasandschik, der ligger en Snes Mil fra det
kaspiske Hav, træffer man Brønde med Drikkevand, og da man
naaede dette Punkt, og Driften kom i regelmæssig Gang, kunde
man indskrænke Destillationsvirksomheden til omtrent 15000 Potter
daglig ved ugentlig at afsende tre »Vand-Jærnbanetog« fra
Kasandschik til de forskellige Stationer.

Hvor forfærdelig gold Egnen var, vil allerede være
indlysende af det anførte, men selve Jordbunden var ogsaa yderst
ugunstig for Baneanlæget og lagde, særlig paa en Strækning af
nogle faa Mil umiddelbart øst for det kaspiske Hav, Russerne
overmaade store Hindringer i Vejen. Egnen er nemlig her en
Sandørk med yderst tarvelig Plantevækst, og efter at man var
kommen over den ganske flade, forholdsvis haarde Strandbred,
stødte man paa en Række indtil 250 Fod høje Sandhøje,
be-staaende af grovt, bevægeligt Sand. Det løse Sand var aldeles
umuligt som Underlag for Sveller og Skinner og forandrede saa
at sige daglig Form; Materiale til Faskiner lod sig ikke opdrive,
men ved møjsommelig at hente Lerjord fra en nogle Mil fjærn
Steppestrækning og salt Vand fra det kaspiske Hav, hvormed
man overgød Sandet, lykkedes det at danne et Underlag af
tilstrækkelig Fasthed til at kunne bære Sveller og Skinner og til
overhovedet at staa sig saa vel vted Gennemskæringer som ved
Anlæg af en lav Banedæmning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0215.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free