Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Arthur Aumont: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og alt, hvad Blæsten skræmmed’,
hvad Frostens Magt mon kue,
det skærmes holdt i Hjemmet
og tø’r ved Arnens Lue.
Hvert Lysglimt bli’r til Glæde,
hvert Suk la’r ud sig græde,
hvert Haab faar Luft i Sang.
Har nu dette landlige Hjem alle disse Dyder, og efter at Hostrup har
ladet os se indenfor paa Lykkebjærg, er der ingen Grund til at tvivle herom,
hvorfor saa gaa saa haardt i Rette med den lille Københavnerinde, fordi hun
ved Hjælp af sine smukke Øjne vil skaffe sig just et saadant Hjem?
Foruden de rejsende træffer vi paa Lykkebjærg endnu et ubekendt Par:
Løjtnant Skjoldborg og hans Hustru, men vi er ved Tæppets Fald omtrent
lige saa kloge dem angaaende, som da det rullede op. Hvad er Meningen med
Fru Bolettes Sygdom? Skal den opfattes som rigtig Sindssyge? Næppe, ti saa
dybt følende en Mand, som Pastor Hostrup, vilde ikke kunne bekvemme sig til at
drive Gæk med denne uhyggelige Gæst; at en sindssyg derimod skulde være udenfor
den dramatiske Kunsts Rækkevidde, som det netop i denne Sammenhæng er
paastaaet, er ganske uholdbart, og de største Verdensdramer modbeviser dette,
men ganske vist kræves der en dyb Alvor i Skildringen heraf, som fattes
Hostrups Stykke. Fru Bolette skal utvivlsomt opfattes som en udpræget
komisk Figur, ti, skøndt der siges, at hun før har haft saadanne Isoleringsanfald,
er Hovedvægten lagt paa den dumme Avis-Historie og Marens Løgnagtighed1).
Fru Eckardt var øjensynlig i Forlegenhed med hvad hun skulde gøre, og
maaske havde et mere chargeret Spil gjort Figuren og Situationerne latterligere,
nu virkede de for det meste kun Forbavselse og Kedsomhed. Fruen burde have
fulgt Hr. Jerndorffs Eksempel, han gav Karakteren en god Dag og lagde
Hovedvægten paa den komiske Side; ved en højst bedrøvelig Maske og en
Stemme, der paa en Gang udtrykte knusende Ligegyldighed for alt og dræbende
Kedsomhed, fejrede han en sand Triumf.
Replikerne er paa samme Tid Stykkets Styrke og dets Svaghed. Som
ingen anden véd Hostrup paa en Prik, hvorledes danske Lattermuskler skal
kildres for at faa Latteren klukkende frem, og den sindige Godhjærtethed, der
i det almindelige Omdømme karakteriserer ham, gør Tilhørerne trygge, saa selv
Ord, der er mindre heldigt valgte, glider ned uden Modsigelse; man véd, han
mener alle det saa godt, deraf Replikernes Styrke. Men de er tillige Stykkets
Svaghed. Personerne bærer deres hemmeligste Tanker paa Tungen, tag blot
Joakim Nielsen, der skal være et Stykke af en samvittighedsløs Journalist, selv
ytrer han, at han ynder ikke det nøgne, men hvad er det første, han gør ved
enhver Lejlighed, andet end at klæde sig af lige indtil Skindet. Og er det
saa-ledes fat med denne Hemmelighedskræmmer, kan man nok lænke, hvorledes
ærligere Sjæle bærer sig ad.
Hostrups Repliker er ikke gennemsigtige, de er aabenmundede. Dette
viser sig stærkest, naar han skal skildre Bønder, hvor er den danske Bondes
’) Efter at ovenstaaende var skrevet, har Pastor Hostrup offentlig udtalt, at han i Fru
Skjoldborg har villet give en komisk Fremstilling af Drømmeriet; dog selv med denne Forfatterens
egenhændige Fingerpeg er aet lidt vanskeligt i den (paa Gyldendalske Boghandels Forlag)
udkomne Tekst at faa ret fat paa denne Figur.
Tilskueren. 1888. 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
