Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Professor A. G. Drachmann: En gammel Skibslæges Erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Koner og Børn udenfor deres Hytter i Reglen morende sig med
Dans ledsaget af Musik paa meget primitive Instrumenter,
taktfast, men i høj Grad mislydende.
En Negerfamilje havde i Reglen et lille Stykke Jord i
Nærheden af Plantagen, hvor der blev dyrket Bananer, Yams og nogle
Grøntsager, og ikke sjældent havde de nogle Høns. Hvad de
ikke selv benyttede bragtes Søndag Morgen til Torvet enten i
Christianssted eller Frederikssted, og solgtes til egen Fordel.
Om Søndagen vare Negrene fri og Mændene i Reglen i
skinnende hvidt Linned, Kvinderne saa brogede som mulig. Da
Fødslen af et Barn var til Berigelse for Planteren, blev denne
Begivenhed altid ledsaget af Foræringer og andre Behageligheder.
Hver Plantage holdt sin Læge, der havde et fast aarligt Honorar,
hvorfor han var forpligtet at møde og behandle enhver syg
Neger. Man kan uden Overdrivelse sige, at der blev sørget for
Negerslaverne fra Vuggen til Graven; og skøndt Planterens Fordel
utvivlsomt var den væsentligste Drivfjeder, tror jeg, at ogsaa
Humanitetsfølelsen hos denne og den indfødte Negerbefoiknings i
det hele taget godmodige Naturel havde sin Andel.
Naar jeg sammenlignede Vilkaarene, hvorunder
Negerslaverne levede paa de dansk vestindiske Øer, med de, som vore
jordløse Husmænd og Daglejere vare undergivne i Hjemmet, stod
paa den ene Side Sorgløshed og Velvære, paa den anden Side
strængt Arbejde, Savn af al Slags og Sorg for det daglige
Udkomme, der forøges alt som Børneflokken vokser.
Hermed skal imidlertid hverken være sagt eller ment, at
Negerslaveriet var at foretrække for det fri Arbejde; allerede
Tanken om, at det ene Menneske er det andets Ejendom, der,
skøndt med Indskrænkning, kan sælges til den højstbydende som
et andet til Ejendommen, der sælges, henhørende Inventarium,
oprører vor Humanitetsfølelse i sin Grundvold.
Den samme Ejendommelighed i de sociale Forhold, som
findes overalt, hvor Negerslaveriet hersker, fandtes ogsaa paa
vore vestindiske Øer. Kulørte, hvilken Farve de end har, om
ogsaa indskrænket til det mindste Stænk af Negerblod i deres
Aarer, der kun giver sig tilkende ved at Neglenes hvide
Halv-maane har en rødlig Teint, og hvilken Opdragelse og
Uddannelse de end har faaet, ere udelukkede fra de hvide Familjers
Selskab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
