- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
696

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Herman Bang: Vore Teatres Dekadence

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ti disse Folk havde intet lært. Derfor var de uden
Modstandskraft over for de slette Tider. Deres Talenter hensmuldrede.

De sidste, som har modstaaet Privatteatrenes rivende
Dekadence og — lad mig tilføje — Nationalscenens langsomme ved
Ledelsens Inerti fremkaldte Forfald er Professor Høedts og Professor
Phisters Elever.

De Natur-Skuespillere, som fulgte efter disse Mestres sidste
Disciple, havde aldrig kendt hverken Skole eller Uddannelse. De
fandt derfor i hver ny Rolle alle de samme tekniske og rent
mekaniske Vanskeligheder at bekæmpe, og behøvede altid paa ny den
samme Vejledning. Saasnart Ungdommens allerførste Spænstighed
var tabt, gjorde Aarene de uskolede Midler og selve Legemerne
ubøjelige og genstridige.

Den hele Generation vansmægtede som i de onde Aar den
ukultiverede Jord.

*



*



*



Teaterledeme saå det.

Den skinnende Bund af deres tomme Kasser overbeviste
dem om, at deres »Primadonnaer« ikke trak og at deres
Første-elskere ikke havde Publikum.

Det blev et Nødraab blandt Skuespildirektører i København,
at der fandtes ikke Skuespillere i Danmark.

Nej.

Ti de, som Direktørernes kloge Forgængere ved Instruktørers
Hjælp havde dannet, blev ældre, og de Æmner, de selv skulde
have opdraget, døde i Vanrøgt hen.

De faa endelig — lad mig sige det i en Parentes — som
trodsende al Ugunst opstaar og findes rundt om, benytter man
ikke. Paa tredje Aar sidder Fru Augusta Kruse ved Folketeatret
hen i Uvirksomhed — af alle yngre det livskraftigste og videste
Talent, en Naturkraft, af hvem for Teatret kunde dannes Louise
Holsts Efterfølgerske. Paa femte Aar jager Fru Ludovica Levy
Norge og Sverig rundt ødende paa Provinsscener sin ejendommelige
Evne. Og selv en Ingenue, der, som Fru Maria Marx, foruden
Talent sidder inde med de Egenskaber, som dog ellers stikker
Teaterledere i Øjnene: Ungdom og megen Ynde, faar Lov til Aar
for Aar at slide et Revuteaters Brædder.

Der er ingen Skuespillere i København.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0706.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free