- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
915

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Kontorchef M. Rubin: Engifte og Mangegifte

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Slægtens Vedbliven fornødne, med en Nydelsesform, der er en ren
og skær Udvækst, uden nødvendig Forbindelse med den
menneskelige Natur. Men netop paa Grund af den seksuelle Drifts
overordentlige Styrke, er det Individets Pligt at søge den bragt under
Fornuftens Ordning ved at regulere den (igennem Ægteskab m. m.),
og sker det ikke, er det fra Samfundets Side ubetimeligt at
tale om den Skade det gør ikke at tilfredsstille den, naar det er
vitterligt, at der faktisk sker en meget større Skade ved dens
Overmaal af Tilfredsstillelse.

Man vil maaske indvende, at der er en stor Kreds af
Kvinder, for hvilke dette ikke gælder. Men det maa da erindres,
at Antallet af de Kvinder, man herved tænker paa, vil saare
kendeligt forringes, naar Giftermaal med indskrænket Børneavl,
og altsaa tidligere og hyppigere Giftermaal, bliver almindeligere;
det er da et forholdsvis ringe Antal Kvinder — de der enten ikke
vil eller ikke faar Lejlighed til at indgaa Ægteskab eller end
mindre frie erotiske Forbindelser —, der bliver tilbage, Kvinder,
væsentligst tilhørende højere Samfundslag, og som derfor have
ringere Lejlighed til Virksomheder, der fremmer, større Lejlighed
til Virksomheder, der afleder Driften.

Der er derfor sikkert som Helhed ingen Anledning til at
opmuntre til Tilfredsstillelse af den seksuelle Drift, hvad det
daglige Livs Erfaring tilstrækkelig vidner om. Og med Hensyn til
Ængstelsen for, at en større Afholdenhed Mand og Kvinde imellem
skulde medføre forøget Udbredelse af skjulte Laster, skylder man
endnu Bevis for, at disse fremmes ad denne Vej, ti de have jo deres
Floreringstid i en Alder, hvor Fantasien ogsaa paa alle andre
Om-raader gaar over sine Bredder (og hvor ingen vil indføre
Kønsforbindelser), og hvis de strækker sig ud over denne Alder, vil de meget vel
kunne trives Side om Side med kønslige Udskejelser i almindelig
Forstand, fordi disse giver stedse forøget Næring til og dog aldrig kan
holde Skridt med det inficerede Fantasiliv. Det overses altsaa ikke,
at der her optræder en Række Fænomener af farlig Art, men alt i alt
vil næppe nogen paastaa, at de kan tage det op med Udslagene
af den utøjlede Drift, Udslag, der indfinder sig saa sikkert — og
jævnlig saa ødelæggende — som Tøbrud ved Foraarstide.

At opstille et »sædeligt Lighedskrav«, der skulde kræve
samme kønslige Levevis for Kvinden som den, Manden nu fører
(hvad der i øvrigt saare sjældent er foreslaaet), vil derfor, efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0925.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free