Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Kaptajn J. Westrup: 1864: Preussiske Forhold og preussisk Krigshistorie I. (Den officielle Krigshistories sene Fremkomst. — Preussiske Konfliktsforhold før Krigen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
271 - 1864: Preussiske Forhold og preussisk Krigshistorie.
Frankfurter Erfaringer dels reklamerede heftigt imod den
Majorisering af Preussen, der nys havde fundet Sted. Fremtidige
Kompetenceoverskridelser ved Majoritetsbeslutninger i Frankfurt
vilde uopholdelig have til Følge, at den preussiske Gesandt kaldtes
tilbage derfra »uden Substitution« og at de preussiske Garnisoner
i Forbundsfæstningerne vilde blive — ikke tilbagekaldte — men
unddragne Forbundsdagens Autoritet. — Østerrig burde paaskønne,
at Preussen »ikke havde udbyttet dets Forlegenheder i 1859 til
egen Fordel«; »men under lignende Forhold vilde et Forbund med
en Modstander af Østerrig ikke være udelukket«, hvis et nyt og
bedre Forhold imellem begge Magter ikke tilvejebragtes. —
»Østerrig havde nu at træffe Valget imellem at fortsætte sin
nuværende antipreussiske Politik med Støttepunkt i en
Mellemstats-Koalition eller at søge ærlig Overenskomst med Preussen«.
Den af disse Erklæringer fremgaaende preussiske Opfattelse
paalagde han Gesandten »med størst mulig Nøjagtighed om
end i Fortrolighed« at bringe til sin Regerings Kundskab.
Men da han saa Aaret udløbe, uden at disse utvetydige
Forhandlinger befandtes at have haft lige saa utvetydige
Virkninger, redigerede han dem in extenso i en Cirkulærdepéche til
samtlige preussiske Afsendinge og dernæst overgav han dem, endnu
medens Landdagen i Berlin holdt sine stormende Møder i Januar
1863, — til hele Europas udelte Forbavselse — til
Offentligheden! — Den østerrigske Udenrigsminister havde herpaa intet
andet Svar at give end, næstefter at udtale sin beklagende
Forbavselse over en saa uhørt Fremgangsmaade, at konstatere:
»Man stiller os fra Berlin det Alternativ, enten at trække os helt
ud af Tyskland og forlægge vort Monarkis Tyngdepunkt — som
den preussiske Minister mener1) — til Ofen eller i den næste
europæiske Konflikt at finde Preussen paa vore Modstanderes
Side«. — Det vil jo ikke kunne nægtes, at var dette end ingen
formel Krigserklæring, saa var det en Handske, tilslynget
Præsidial-magten paa en baade i Indhold og Form saa udfordrende Maade,
at det skulde synes næsten umuligt for denne ikke at optage den.
Østerrig saa imidlertid i denne Bismarckske Udfordring kun
en Grund mere til yderligere at konsolidere sin Stilling i
Tyskland ved den definitive Gennemførelse af en Forbundsreform i
’) Bismarck havde tilladt sig at karaktisere Østerrig som et væsentlig
»alarisk-magyarisk« Rige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
