Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Dr. Georg Brandes: Goethe-Studier - II. Den skønne Sjæls Bekendelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saaledes fjærnes de to Forlovede fra hinanden og skilles
efterhaanden ad. Hun holder af ham endnu, men hun savner
ham ikke mere, og hun bryder.
Og nu da hun er fri og ikke mere lægger Skjul paa sin fromme
Sky for Adspredelser, behøver hun end mindre at skjule sin
Kærlighed til Kunst og Videnskab. Hun maler, læser og finder
Mennesker nok, der sympatisere med hende.
En ny Blodstyrtning og fornyet legemlig Svaghed medføre
en ny Potensation, et nyt Højtryk af Religiøsiteten.
Hun føler sig lykkelig ved at vide, saa vist som at
Aande-drættet er Livstegn, at hun ikke er uden Gud i Verden. Det er
hende, som var hun ham nær, som stod hun for ham. Men hun
misbilliger levende Lavaters Opfordringer til de troende om
offentlig at meddele Eksempler paa virkelig Bønhørelse. Hun
føler, at saa vigtig enhver indre Erfaring har været i det kritiske
Øjeblik, saa mat og ubetydelig eller usandsynlig vilde Fortællingen
klinge, hvis hun anførte enkelte Tilfælde. Hvad hun tør sige er,
at hun aldrig kom tomhændet tilbage, naar hun søgte Gud i Sorg
og Nød.
Intet Sekund har hun kendt Frygt for Helvede; Ideen om
en ond Aand og et Martersted efter Døden kunde ingensteds
finde Plads i hendes Forestillingskreds. Hun kender slet ikke
heller den Ting, man kalder Synd. Men i Omgangen med den
usynlige Ven fornemmer hun den sødeste Nydelse af al sin
Livskraft, og Trangen til at nyde denne Lykke bliver saa stor, at hun
gæme giver Afkald paa alt, hvad der kunde forstyrre den.
Paa dette Tidspunkt gør hun et nyt, i hendes
Udviklingshistorie betydningsfuldt Bekendtskab. Hun lærer Philo (den senere
Minister og Kansler K. v. Moser) at kende, en Mand med Hjærte,
aandrig og talentfuld, men en Mand, der vandrer i Kvindegunst
og stadig søger nye Forhold til Kvinder, i hendes Øjne en Wielandsk
»Agathon*, der lever et Nydelsesliv. De slutte sig til hinanden,
det lokker ham at skænke dette nonneagtige Væsen sin fulde
Fortrolighed. Hun forudaner ængstelig »frygtelige ydre og indre
Forviklinger* for ham, fortaber sig i Vemod over ham.
Saa hører hun pludselig en indre Stemme: »Du er ikke
bedre end han* og skræmmes op. Et helt Aar igennem føler hun
alle slette Muligheder i sig, Muligheder til Mord, Tyveri og Vellyst.
Det er den menneskelige, svagt erotiske Sympati hos den modne
Kvinde. Hun vil i Grunden ikke føle sig bedre end han; hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
