Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Dr. G. Brandes: Goethe-Studier. III. Valgslægtskaberne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ud, Dag ind til at fare fra Sted til Sted for at holde Ægteskaber
sammen.
I øvrigt ligger Bogens Vendepunkt her. Eduards natlige
Besøg hos Charlotte har haft Følger, og dermed er den hele
Situation fra Grunden af forvandlet. Eduard fortvivler, opretter sit
Testamente og gaar i Krig for at kæmpe „under en Feltherre,
under hvem Døden er uundgaaelig ogSejeren vis*. Saa uhistorisk
er alt holdt, at man ikke kan skønne, paa hvem der er tænkt.
Nu følger, under Eduards Krigstog og Kaptajnens
Fraværelse, den ovenfor berørte Mængde af Katastrofen udsættende
Biomstændigheder og Bifigurer. Først en Retstrætte, en Diskussion
om Mindetegn over Afdøde, Byggeforetagender, Indførelse paa
Slottet af en ung elskværdig Arkitekt, der sysler med Kirken,
bliver indtaget i Ottilie og som Maler smykker Kapellets Loft med
Engleskikkelser, der tilsidst alle ligne hende. Dernæst Ottilies
tidligere Lærers Ankomst og Ophold, Besøg af rejsende
Englændere, af hvilke en fortæller en Episode af Kaptajnens Ungdomsliv,
og, indflettet imellem Begivenhederne, Uddrag af Ottilies kun delvis
for hende ejendommelige Dagbog, et Oplagssted for Goethes egne
Refleksioner, isprængte med adskillige, der er tænkte i hendes Aand.
Her bruges for første Gang den efter Goethes Tid saa
fortærskede Lignelse med den røde Traad, der gaar (?) gennem alt den
engelske Marines Tovværk. Som den drager Lidenskaben for
Eduard sig gennem alle Ottilies Tanker, hedder det.
Et Eksempel paa en Aforisme, der er undfanget i Ottilies,
Aand, er denne: „Frivillig Afhængighed er den skønneste Tilstand,
og hvorledes var den mulig uden Kærlighed?*. Derimod tyde
Strøtanker som de følgende stærkt paa den gamle Goethe som
Ophav:
„Der gives intet ydre Høflighedstegn, der ikke har en dyb
sædelig Grund. Den rette Opdragelse var den, som paa én Gang
meddelte Tegnet og Grunden dertil.* — Denne Aforisme var et
passende Motto til Herbert Spencers Ceremonial Government. Den
tyder paa en gammel Tænker.
Af en gammel Verdensmands Erfaringer er denne
udsprunget: „Man holder i Reglen Menneskene for farligere end de
er. Tosser og kloge Folk er lige uskadelige; Halvnarre og
Halvkloge er de farligste*.
Man føler endelig den gamle Digters og Iagttagers
Erfaringer bag en Vending som denne: „Der gives ingen større Trøst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
