Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Dr. phil. V. Vedel: Nicolaus Lenau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tugtens Svøbe over Verden, saaledes i Savonarolas hæftige Straffe-
præken eller i saadanne hudflettende Linjer som de over en hyk-
lersk sørgende Enke: „Med Taareskiltet, Floret, bort — hvormed
du dig behænger; — i denne Knejpe bliver Taaren — den ædle
ikke skænket.*
Og den trodsige Nedrivelyst vokser i ham til en Fausts
Oprør mod Tilværelsen og Gud. Selvet rejser sig i titanisk Kamp-
lyst: „Se Stormen vækker i min Aand Urkraften — der evig er
som du. af lige Rang, — og jeg forbander, hvad i mig er skabt
(meine Creaturschafl)* ’). Men den ondskabsfulde Ødelægger-
aand er originalest legemliggjort i Mefistofeles. „De godmodige
Schwabere,“ skriver Lenau om „Faust*, „frapperer den ægte sorte
Djævelsaare, som gaar gennem dette Arbejde.* I Virkeligheden
er Lenaus Figur ægtere mefistofelisk end Goethes uklare, filoso-
ferende Fornægter. Det er ret den ugudelige Krop, den skadefro
Tilintetgører. Med sin djævelske Musik forrykker han Hovedet
paa de skikkelig dansende Landsbyfolk, saa de begaa Voldtægt og
Mord og vaagne ædru op i al denne Forvirring. Han spotter
Faust, naar denne faar Samvittighedsnag: det er bare „en Fejl
ved Nydelsens Diæt — Samvittigheden kun bør bruges — at
krydre dermed Nydelsen — Du tog for meget Kryderi — er der-
for ør og tungt beklemt.* Og han blotter Livets Nøgenhed i dets
inderste, barbariske Drifter: „Ti Avl i Elskov, Hadets Mord —
er Menneskehjærtets Syd og Nord; — hvad der imellem stikker
inde — er Spirer, som af Skræk forsvinde, — er matte Skud,
der halvt begynde, — til Manddrab eller og til Brynde.*
2.
Den Spænding, hvoraf Livet altid fremgaar, bestaar nu hos
Lenau i Striden mellem dette vilde Naturel og et dybt og tro-
fast Sind.
Han havde sin Moders tunge Gemyt, intet af Faderens Let-
sind. Moder og Søn elskede hinanden indtil Lidenskab. Sønnens
Adskillelse fra Hjemmet og den skinsyge Kamp mellem de rige
Bedsteforældre og Moderen om Børnene fæstnede Baandet mellem
dem. Overalt, hvor det er muligt, følger Moderen med Børn og Mand
(hun havde ægtet en Læge) efter sin Niki; den stakkels Læge
*) Ved Oversættelserne fra „Fanst* er til Dels Munclis Gengivelse benyttet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
