Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. phil. Vald. Vedel: Dansk Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Godtfolks Yndling og til en Forargelse for saa mange Kunstelskere.
Han synes saa ofte kun at eftergøre Poesiens Haandskrift, synes saa
ofte kun som den kunstige Nattergal, hvis Toner Mængden
foretrak for den virkelige. Men alle Skovens Nattergale og alle Laugets
Guldsmede maa slutte sig sammen i Kamp for Selvopholdelsen mod
den, der — om end selv i god Tro — byder uægte Varer for ægte.
Hr. Gh. synes virkelig saa gennemtrukken af æstetisk
Dannelse og Læsning og saa lidet modstandskraftig i sit eget, at der
uvilkaarlig lægger sig et konventionelt Skær over, hvad han ser,
og at hver naturlig Tanke eller Følelse, han har, uden at vide
det glider over i en i Forvejen til rede liggende Fure. Og til
Gengæld former hvert Stof, hver Stemning, hver Idé sig ganske af
sig selv for ham ind i visse kunstneriske og poetiske Formler saa
nemt og elegant, at hele Verden synes paa Forhaand
gennemæstetiseret for ham: han lever Literatur, han føler paa Vers, hans
Fantasi ser alt hensat paa Scenens Brædder. Og saa er det
tragiske dette, hvad man ikke straks kommer under Vejr med, at
der bagved kæmper et virkelig personligt Selv efter at bryde
Tryllekredsen og naa frem til Virkeligheden, der Gang efter Gang,
bedst han tror at have grebet den, forvandler sig til Bladguld
under denne nye Kong Midas’ Hænder.
„Letizia" er et stort Skridt mod at bryde Tryllekredsen.
Men paa mange Kanter er den endnu ikke brudt.
Den historiske og lokale Kolorit er ikke væsentlig kommen
ud over „Correggio“’s. Hvor kan man dog sidde nede i Italien og
digte om Italien, uden at komme videre end til Osteri og Vigner,
Chianti og Guitar! Og hvor kan man leve paa en saa
skoledrengeagtig Opfattelse af Renæssancen! Elskov, Dolkestik og saa
Tirader som „Der er en Storm i Landet netop nu — af unge Viljer
og af unge Tanker“ — det er alt. For Resten tales, tænkes og føles
der saa temmelig som blandt os. Hvor kan Interessen faa fast
Hold, naar alt svæver i Luften?
Men det er hele Fremstillingen af Liv og Mennesker, som
hyppig er saa gammeldags og konventionel. Den holder sig altfor
tit til de hævdvundne Former for hvordan alt skal være.
Saaledes tér den stille, dybe Natur sig, naar Elskoven betager ham
— se Carlo Mori 1 Akt; saaledes gaar Elskeren med Vennen og
taler distræt om alt i Verden uden om det, som det ligger ham paa
Hjærte at faa frem — se 2 Akt 1 Sc.; saaledes véd den letsindig
fornøjede Zangenberg at tage sin grublende Ven Emil — se Scener
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
