Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Dr. phil. G. Brandes: Et Besøg i Belgien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kun Opholdssted for det filosofiske Fakultet, hvis Medlemmer og
Studenter ere Pariaerne her. Da Klerikalismen i Belgien for
Tiden trykker paa alt ikkenaturvidenskabeligt Aandsliv, læres her
en officiel Statsfilosofi, omtrent Cousins gamle, eklektiske Visdom.
Professoren i nyere Literatur, en lærd Mand, en født Tysker ved
Xavn Kurth, gaar nødigt længere frem i Tiden end til Dante.
Det kan noteres som et Særsyn, at en ung Doktor her, Charles
Sarolea, har udgivet en god Bog om Henrik Ibsen. 1
Universitetets Læsestue holdes et halvt Dusin katolske Maanedsskrifter,
men af mere moderne kun de allermest kendte og paalidelige,
Revue des deux mondes (ikke Nouvelle Revue), Edinburgh Review
(ikke Fortnightly) og ikke et eneste flamsk Tidsskrift. Paa det
filosofisk-iiterære Omraade hersker her ubetinget Stilstand.
Til Gengæld blomslre Naturvidenskaberne. De forskellige
Professorer i dem have hver sin paladsagtige Bygning med
Laboratorier, Musæer og Fribolig for Professoren selv. Der findes syv
saadanne Pragtbygninger: for Zoologi, Fysiologi, Anatomi, Botanik,
Kemi, Farmaci og Elektroteknik. Den sidste Anstalt er foræret
Staden af Hr. Montefiore, en af dens rigeste Mænd, der til sit
Sølvbryllup, som fejredes i Sommer, havde inviteret hele det
liberale Parti, nogle tusende Gæster.
Professorernes Aarsindtægt er en 16,000 Francs i Penge,
hvortil kommer Bi-Indkomster af forskellig Art. At opnaa et
Professoral i det lille Land er forholdsvis let; der er fire
Universiteter, mange gode og vellønnede Pladser, og forholdsvis faa, der
ønske at komme i Betragtning til dem. Denne lette Adgang til
Befordring har, fraset sine Fordele, den Mangel, at stærk
Originalitet bliver en maaske endnu sjældnere Elgenskab her end
andensteds.
Der findes i Liége en meget udviklet Lokalpatriotisme. Man
sætter sin Ære ikke i at være Belgier, men i at være en Liégois
pur sang, det vil sige have rent wallonsk Blod i sine Aarer.
Liége har jo i gamle Dage været næsten hele det nuværende
Belgiens Hovedstad, og Fyrstbiskoppeme her vare saare mægtige
og krigerske Mænd; man mindes fra Quenlin Durward
Vildsvinet fra Ardennerne som en Herre, der ikke var at spøge med.
De, som ere fødte her, betragte Liége mindre som deres By end
som deres Fædreland og flytte nødigt herfra. Professoren i
Sanskrit ved Universitetet i Bruxelles udbad sig, da han fik
Udnævnelsen, at maatte tale i Hovedstaden Fredag og Lørdag, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
