Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Dr. phil. G. Brandes: Et Besøg i Belgien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Duukerkcn til Riga, og der kan da falde Ytringer som den: hvor
dumt det var af den første Napoleon, at han, ist eden for i
Tyskland at danne et Rhinforbund uden indre Sammenhæng, ikke
oprettede et stort nedertysk Rige, der ved sit Sprog kunde have haft
sin nationale Enhed. Der havde da nu været to tyske Riger.
I slige Drømmerier vugger den ophidsede og utilfredsstillede
Nationalfølelse sig. Foreløbig har det lange Udsigter med del
uhyre Sprogomraade. Ikke engang Flamlænderne selv læse hvad
deres egne Forfattere skrive. I Flandern blive (iøvrigt ganske som
i det franske Belgien) Bøgerne trykte i 100 til 300 Eksemplarer —
det allermeste Særtryk af Tidsskrifter — og der gives for
Øjeblikket blandt Flamlænderne saa lidt som blandt Wallonernc cn
eneste Forfatter, der uden at være Journalist kan leve af sin Fen.
Frankrigs værre end kølige Holdning overfor den fransk - belgiske
Literatur og det flamske Folks, ikke at tale om Hollamdernes,
Ligegyldighed overfor den flamske Literatur har hidført samme
Resultat. Derfor er blandt Flaminganterne Giltens nødt til at
ernære sig som Skibsmægler, derfor er Vaudevilledigteren de Lattin
Skomager (og holder Hest og Vogn for Indtægten af sine ttre
Skomagerudsalg), derfor er de andre flamske Forfattere Lærere
ved lærde Skoler eller Universitetsprofessorer eller
Musæumsdirek-tører eller Advokater eller Boghandlere eller Fredsdommere.
Nød lide de ingenlunde, Penge have de rigeligt som alle i
dette lykkelige Lands Middelstand, men ved Literaluren tjæne de
intet. Forholdet har i det mindste den godeSide, at de lære del
Folk, for hvilket de skrive, grundigt at kende.
Flaminganterne leve da godt, undertiden rigt i deres rige
Land. Som i England og i enkelte tyske Byer (Bremen f. Eks.)
bebor i Nederlandene hver Familie et Hus for sig selv. Der er faa
eller ingen Lejekaserner, og Huset, der er den enkelte Families
Hjem, er i Regelen et smukt og hyggeligt Hjem.
Man har jo paa en Rejse mange tomme Øjeblikke og Timer,
Mellemakterne, selve Rejseriet og Hotelmelankolien og Kellnerleden
og de trættende Samtaler med Plageaander, med Nysgærrige, med
Narre osv. 1 en ung Raadsherres Dagligstue i Antwerpen havde jeg
en Formiddag første Gang paa Rejsen en Times Tid igennem
Fornemmelsen af, at jeg levede fuldt, helt, sundt, rigt, uden Savn
som uden Ophidselse. Manden, fin og smuk som et gammelt
Patricierportræt af van Dyck, gik lydløst op og ned paa de bløde
Tæpper. Husets Frue, en statelig Flamlænderinde, der lignede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
