- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
240

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Vilhelm Møller: Teatrene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

alt, hvad deres Tillidsmænd maatte falde paa at byde dem; de er
ikke en lille Kreds’ Stemmekvæg.

Til allersidst gaves Maeterlincks Den Ubudne.
Skuespillerne havde den Opgave: at fastholde (med en langsom Stigning)
en og samme Følelses-Tone en Akt igennem. I den første Halvdel
af Stykket lykkedes det ypperligt for tre af dem. Mod Hr. Adolf
Jensens utaalmodige og Fru Charlotte Wiehes grædefærdige
Be-nauelse skar Hr. Marers roligere Stemmeklang aldeles udmærket
koldt. Stykket har i øvrig ringe Værd. Hvis Maeterlinck har
villet male den Stemning, hvori man venter udenfor en dødssyg
Slægtnings Dør, saa er Billedet blevet hverken karakteristisk eller ligt.
Har man selv, med nogenlunde klart Hoved, siddet paa saadan
en ond Vagt, saa véd man, at den faar sit — saa aldeles
besynderlige — Særpræg fra ganske andre Momenter end det her
fremdragne. Men Opgaven har maaske været: at den blinde
Bedstefaders Spøgelseangest skulde paatvinge Tilhørerne en Hallucination
af den traditionelle Døds-Figur, af Manden med Leen. Heller ikke
saa er imidlertid Forsøget lykkedes: man „ser“ ikke for sin Sjæls
Øje Ammestue-Æventyrenes dystre Knokkel-Mand.. .. Siden man
forøvrigt her (og i En Bryllupsnat) efter lang Tids Forløb mødte
igen paa Scenen Forsøg paa at virke ved Appel til Publikums
overtroiske Frygt, maa det vel være tilladt at sige to Ord.
Kunstnerisk set vidner den Art Forsøg om deres Ophavsmænds Mangel
paa Talent og Værdighedsfølelse. Intet er lettere end at vække
og hidse Folks Uhygge-Følelse, især da, naar man har Folk for
sig i en Klump, og allermest, naar man (som i Teatret) er sikret
mod enhver forstyrrende Protest fra sunde og klare Hoveder. Intet
er saa nemt, som „med Virkning” at fortælle Spøgelse- og
Røverhistorier. De nymodens Forsøg i den Genre betyder kun, at nogle
Stræbere, hvem Kunstens Gærde ellers falder for højt og for
besværligt, klavrer over paa et Sted, hvor Gærdet er meget lavt, og hvor
desuden fornemmere Naturer ikke værdiges at konkurrere med
dem. — Intellektuelt eller politisk set er der dét at tilføje, at
enhver Op-Galvanisering af Publikums overtroiske Følelser og
Forestillinger forøger Obskurantistemes Hær. Selv det sindigste
Frisind maa se med vrede Øjne til den. Ti paa intet Omraade er
der nu til Dags Trang til at faa flere just af den Slags Mennesker,
som gysende farer sammen, hver Gang det dunker lidt hult i et
gammelt Skab.

Vilhelm Møller.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free