Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Professor H. Høffding: Hedenske Sandhedssøgere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvis ærgerrige politiske Planer faldt sammen med hvad Humaniteten
fordrede, ikke adlød sin Lærer heri. Gennem Samlivet og den
fælles Skæbne uddannedes der nu en fælles Følelse; Forestillingen
om en almindelig Menneskehed, der omfattede alle Nationer trods
deres Forskelligheder, blev nu til. De overvundne Nationer fandt
Trøst i den Tanke, at de ikke vare bukkede under for at gaa op
i et enkelt andet Folk, men for at staa som Led af den hele
Menneskehed *). — Den samme Kreds af Erfaringer blev der Lejlighed
til at gøre i endnu større Kredse og under varigere og fastere
Forhold, da hele den civiliserede Verden gik op i Romerriget.
Den stoiske Filosofi, som betoner det Indres, Fornuftens,
Viljens, Uafhængighed af det Ydre, var særligt kaldet til at udvikle
den ad praktisk Vej forberedte Forestilling om en almindelig
Menneskehed. De nationale Forskelligheder maatte staa som noget
ydre og tilfældigt, naar man fandt Menneskets egentlige Væsen
ikke i ydre Livsformer og Livsvilkaar, men i det, der bevæger sig
i Sind og Tanke. Der viser sig her et interessant Vekselforhold
mellem historisk Erfaring og filosofisk Tænkningt Opdagelsen af
den fælles Menneskenatur betingedes og lettedes ved den faktiske
Nedbrydelse af de nationale Skranker, og den filosofiske Tænkning
udtalte for saa vidt kun den historiske Erfarings Resultat. Men
paa den anden Side var denne filosofiske Tænkning allerede
tidligere grundlagt. Zenon, Stoicismens Stifter, var paavirket af
den store, fra Sokrates et Aarhundrede forud udgaaende Bevægelse.
Efter en Fortælling skal Zenon have faaet Interesse for Filosofi
ved at læse Xenofons Skrift om Sokrates. Det var den sokratiske
Tanke om Selverkendelsen som Grundlag for al Erkendelse og
Livsførelse, der hos Stoikeren udvikledes videre i Konsekvenser,
der ikke forud vare dragne. Og den historiske Erfaring, der l
l) Paa et enkelt Punkt, der historisk gaar langt tilbage i Tiden, forte ogsaa
den klassisk græske Etik udover den lokale og nationale Begrænsning af
Menneskelighedsfølelsen, navnlig i Gæstevenskabsforholdet og i det hele i
Forholdet til de Fremmede, der fra gammel Tid betragtedes som staaende
under Gudernes særegne Beskyttelse. Pligterne mod den hjælpeløse Fremmede
stode som nogle af de højeste Pligter. At vise den vildfarende Vandrer
Vej, at give andre Ild og Vand, naar de mangle, og ikke at raade dem
andet end man selv holder for gavnligt, var Pligter, der indskærpedes ved
særlig ærværdig Overlevering. Her gjaldt altsaa ikke den Skranke, der
ellers sondrede Menneskene i forskellige etiske Verdener. Den Fremmede
og den Bedende stod som Menneske, hverken som Hellener eller Barbar.
Der var her en Spire, som kunde udvikles videre, og ogsaa blev udviklet.
Tilskueren. 1802. 35
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
