Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - N. Neergaard: Danmark 1807—14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
del af Befolkningen den Gang stod udenfor de borgerlige
Erhvervsklasser! Især var Militærstanden fremherskende: med Hustruer,
Børn og Tyende udgjorde den omtrent en Femtedel af
Befolkningen. Man forstaar let, hvilken uhyre Rolle det maatte spille
for Byens Forhold i det hele og for dens historiske Udvikling i
den følgende Tid, at den næringsdrivende, bosatte Borgerstand
var forholdsvis saa svag og Embedsstanden, Militæret,
Studenterstanden saa stærk. Hvor meget af det, der skete i de 7 Krigsaar,
ja i Grunden af den Rolle, Byen har spillet i dansk Politik
Aar-hundredet igennem, forklares ikke af denne det borgerlige Elements
oprindelige Svaghed. „Intet Under*, siger Forf., „at naar Byens
Befolkning vilde have Alburum, stødte den mod Fæstningsportene,
og at naar Byens borgerlige Øvrighed vilde rejse Hovedet, fik den
en forsvarlig Dukkert af Kancelliet*.
En anden Ejendommelighed ved det daværende København
i Sammenligning med det nuværende var Tyendeholdets store
Udstrækning. I 1801 havde gennemsnitlig 42 Procent af
Husstandene et kvindeligt Tyende, i 1890 kun 25 Procent. Endnu
mere paafaldende er Forskellen for det mandlige Tyendes
Vedkommende. I 1801 havde gennemsnitlig 14.6 Procent af
Husstandene et saadant, i 1890 kun 3.8 Procent, ja de mandlige
Tjænestefolks Antal var i Aarhundredets Begyndelse endog absolut
set større end i vor Tids mellem tre og fire Gange saa store By:
den Gang 3487, nu 2822. Rubin giver kort og rammende
Forklaringen til dette Fænomen: „Tyendeklassen*, siger han, „udgør
en stedse ringere Del af Kulturbefolkningerne. Den
overflødiggøres mere og mere. Naar det almene paatager sig Budetjænesten i
dette Ords videste Forstand, naar det Offentliges Vagthold er
tilstrækkelig Sikring, da bliver det mandlige Tjænerskab til Unytte.
Naar der ikke spindes, sys, bages i Hjemmet, naar der ingen
Gulve er at skure, intet Vand at bære op, naar Lys og Varme
kræver stedse mindre Pasning, da bliver ogsaa det kvindelige
Tjænestetyende mere overflødigt. Dertil kommer, at Tjæner- eller
Tyendegerningen i de demokratiske Samfund skys mere, det rent
personlige Afhængighedsforhold yndes ikke, og jo mere
fremskredet Samfundet er, jo mere der er Brug for Arbejdet udenfor
Husgerningen, des højere maa Tyendegemingen betales (Amerika).
At holde Tyende er derfor blevet langt mere Luksus end tidligere.
At holde mange Tyende er fint, fordi det er dyrt (England).
Men i gamle Dage naaede Tyendehold ned ogsaa til den lavere
47«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
