- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
154

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - Vald. Vedel: Romaner. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Romaner,
i.

S. Schandorph: Poet og Junker (Gyldendal). — V. Rydberg: Vapensnieden, i
dansk Oversættelse ved O. Borchsenius (Gyldendal). - K. Hamsun: Mysterier

(Philipsen).

Der har — i Aar som andre Aar — været broget Larm
og Vrimmel paa Bøgernes Julemarked. Det er jo en Slags vinterlig
Dyrehavsbakke. Kramboderne udstiller dyre Luksusartikler og reelle
Nyttegenstande saavel som alskens Godtkøbsjuks baade for voksne
og Børn, og alle Haande Forlystelser lokker efter Publikum fra
Telte, Fjæleboder og aabne Estrader. Markskrigerne tuder og
trommer Ørene fulde med deres Reklamer og Godtfolks-Strømmen
drages hid og did. Her saas et Telt, hvorpaa der med store
ildrøde Bogstaver stod malet „Mysterier" med et Sfinkshoved over,
og udenfor stod en norsk Kraftkunstner og søgte at overdøve
alle med sine Lunger. Hist henne dansede den „impertinente
Bengel" fra St. Hans Aften Spil afsted paa sin Voltigerline med
vajende Fjerbaret og flotte Ungersvende-Sving trods sin
graa-sprængte Manke. For — Gud ved hvilken — Gang gav
Tyrolerferdinand sine immergemytlige Viser til Bedste, medens en, der var
udklædt som Taterknøs, klimprede Nattesværmer-Stemninger paa
Guitar for nogle følsomme Sjæle. Men den store Sværm søgte
denne Gang som altid hen til Pjerrot, der spiser Blaar, eller til
„Urkomikeren" med hans „hep", og den mere velklædte Portion
flokkedes omkring Svinedrengens Gryde, der stod og kogte over,
saa det flød med Kulissesladder og Antechambre-intriguer og
Familjeskandaler om den ganske By. Kun et enkelt Øjeblik
forstummede Markedslarmen, og man slog Kreds i nysgerrig Ærefrygt
om den gamle, hvidskæggede Sandsiger og Magiker, der i sin lange
mystiske Talar havde indfundet sig paa „Bakken" ...

____Og nu er Spektaklet forbi, og man kan sunde sig og

gaa efter i Mindet, hvad man lyster.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free