- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
408

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - Vilh. Møller: Teatrene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Teatrene.

(lOde April — 15de Maj.)

Slutningen af April og hele Maj bringer altid kun faa Nyheder.
Det ene af Privatteatrene maa rigtignok, af Hensyn til Abonnementet,
forøge sit Repertoire med et Stykke eller to; men de andre opgiver
fuldstændig Kampen mod Tivoli og Cirkus og al Foraarets øvrige
Herlighed. De ved, at saa snart Skoven laver sig til at springe ud, kan
ingen Sukses hindre Publikum i at springe bort. Der kan overhovedet
ingen Sukses komme. Maj er for dem Aarets sletteste Maaned, slettere
end September, saa slet, at man allerhelst lod helt være at spille.

Betegnende nok har omvendt det kgl. Theater netop paa den Tid
ofte gode Dage. Man formoder, at det lever højt paa rejsende. Men
det maa dog have en Del trofaste Bysbørn ogsaa, siden dets Nyopførelser
sidst i April eller først i Maj Gang efter Gang er blevne ligefremme
Kassestykker. Der kan nævnes fra de foregaaende Aar „Fulvia" og
„Fabrikanten", „Den kære Familie44 og „Ambrosius44 og „Karens Garde*.
I Aar trak Schandorphs Hjemkomst Folk til Huset.

Det Schandorphske Lystspil var lidt overraskende bygget. To
Handlinger, en patetisk og en komisk, løb Side om Side; og den ene
paavirkede ikke den anden, de havde egentlig ikke det mindste med
hinanden at gøre. Desuden var den patetiske Handling saa springende,
den komiske saa naiv, at de bægge faldt en Smule i det usandsynlige.
Heller ikke Figurerne, som fremførtes, var blottede for, hvad man har
kaldt Achilles-Hæle. Stykkets komiske Skikkelser var mere livfuldt
chargerede end just ny eller vederhæftige; dets alvorlige Personer
derimod var nok ny og interessant tænkte, men de var kun undtagelsesvis
tegnede varsomt eller helt. En af dem, Provsten, nødtes f. Eks. til
selvopgivende at sige, hvad Publikum blot i al Stilhed skulde have tænkt
om ham; hans Tale flød over af ødelæggende Forfatter-Sarkasmer om
ham selv. Og hos en anden, Stykkets Helt, manglede der en Række
uundværlige Mellemled. Man havde hørt denne unge Mand forholde sig
overlegent, men dog forstandigt undvigende overfor Tvistemaal, og for
Resten havde man baade hørt og set ham lade sig drive for indbyrdes
stridige erotiske Fornemmelser. Saa, bedst som hans erotiske
Splidagtighed gjorde ham noget eksalteret, tilraabte pludselig Stykkets
levendegjorte Samvittighed ham et knusende: „Erasmus Montanus"! Hvorfor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0414.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free