Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - Gustav Wied: Den gamle Pavillon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
598
Den gamle Pavillon.
Skov-Anders havde rettet sig mere og mere i Sædet, medens
Vennen aflagde sit triste Skriftemaal. Og nu sad han stiv og rank
paa Trinet ved Siden af ham. Hans lille, skægløse Ansigt var
blevet ganske blegt, og Sveden sprak ham ud rundt om paa
Kroppen. Han kiggede paa skævs hen paa Pestinak-Lars, der
sad krumbøjet med Ryggen i en stor Bue og med Ansigtet
begravet i Hænderne. Og pludselig huggede han til den halvfyldte
Romflaske, saa den trimlede bag ud mellem Trinene ned paa
Jorden.— Fa’en osse med det Drikkeri! mumlede han dystert hen
for sig. Men saa rejste han sig paa en Gang med et energisk
Sæt, virrede med Hovedet og klippede med Øjnene; og saa
sagde han:
— Saa sandt jeg staar her en Synder for Gud, Christensen,
saa sætter jeg aldrig min Mund mere til et Glas, naar det da
ikke li’e netop er for Tørst!
Lars løftede Hovedet og saa paa ham:
— Og mener I det nytter? spurgte han.
— Javel mener jeg det nytter! nikkede Anders overjordisk.—
Og rejs I jer nu osse op, Gartner Christensen, og lov jer sæl
det samme i denne hellige Stund!
— Det har jeg gjort saa tit, mumlede Pestinak-Lars —
men jeg er forloren.
— Aa, vis vas, Gu’ er I ikke nej! sagde den lille Skovfoged
inspireret — I har lovet jer sæl det, og det nyttede kanske ikke;
men nu ka’ I love mig det en Gang, Christensen, nu ka* I love
mig det en Gang!
Gartneren rejste sig langsomt:
— Og I tror, det nytter? spurgte han med et svagt Haab
i Stemmen.
— Det skal nytte! sagde Skov-Anders og slog tre Fingre
i Vejret.
— Og hver Dag vil I minde mig om det? vedblev Gartneren
og greb Vennens Haand.
— Hver eneste livfødteDag! bekræftede Anders og trykkede.
— Gud i Himlen lønne jer for det, Anders Skovfoged!
— Sæl Tak! sagde Anders. — Og nu ska’ det hele faa en
anden Gænge, Gartner Christensen! nikkede han. — Se først river
vi nu Pavillonen ned–-
— Jamen, næi–-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
