Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juli—August - Sven Lange: En Æstetiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
540
En Æstetiker.
at tilraabe dem: Vær en Pest for alle, virk flink i eders Kald,
tøm Livets Kilde til Bunden ud! — For Resten var det hele
ham saa fuldstændig ligegyldigt nu; han skænkede dem sjælden
en Tanke, — og den Vane havde efterhaanden groet sig fast i
ham: at betragte hver Kvinde, han traf paa, med et overlegent
og ironisk Smil, som om han paa Forhaand vilde afværge enhver
tænkelig Tilnærmelse. Paa den Maade flk han Fred for dem. —
Men saa en Aften hændte der ham noget besynderligt.
Han havde staaet en lang Tid helt ude paa den yderste Ende af
Havnemolen og stirret drømmende eller tankeløst ud over det
mørke Vand og vilde nu vende hjem. En Snes Alen fra ham
længere inde paa Molen stod en Klynge unge Piger; de talte
sagte sammen, og Vifterne bevægede sig ivrigt; fra Tid til anden
kiggede de nysgerrigt hen paa ham. Han skulde just forbi dem, —
da lod et af Pigebørnene sin Vifte falde lige for Fødderne af ham;
han standsede lidt fortrædelig, saa op med en streng Mine, — og
lagde da Mærke til, at alles Øjne var rettede mod ham. Saa
vilde han videre, men pludselig og imod hans Vilje standsede hans
Blik ved en ung Pige, der stod lidt fra de andre, lænet til
Bolværket. Hun var høj og mørk og ualmindelig smuk. Han ståk
Næsen frem og med sammenknebne Øjne betragtede han hende
opmærksomt. Hun var ganske tarvelig klædt, et hvidt Liv til en
mørkeblaa eller sort Kjole, — det var alt. Men hendes Holdning
var stolt og yndefuld som en Fyrstindes, Halsen lang og stærk og
dejligt formet, Trækkene fine og alvorlige, — og hendes Blik
lyste mørkt og dybt og roligt mod hans uden mindste
Forlegenhed eller Frygt. Han gik nærmere, forbi hende, stadig iagttagende,
og han saa da — saa vidt Tusmørket tillod det — at hun næppe
mere var helt ung. Da han var gaaet forbi, mærkede han, at
hun langsomt drejede Hovedet om efter ham; og han hørte de
andre fnise og pludre i Munden paa hverandre — hvilket paa en
Gang blev ham en Smule ubehageligt, medens det før havde
syntes ham ganske ligegyldigt.
Saa gik han hjem, grundende over dette Ansigt. Mærkeligt,
tænkte han, saa denne Renæssancetype har holdt sig ren blandt
Almuen lige ned i vore Dage. Hvor er det, jeg har set den Hals
før? Hos Angelo Bronzino i Ufficierne? Lucrezia Pucci? Eller
er det hos Soddoma? — Herren maa vide det.
Den næste Dag og de følgende tænkte han ikke stort paa
dette Møde, og han glemte næsten ganske den unge Pige. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
