Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - Carl Ewald: Den yderste Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
770
t>em yderste ßag.
Der var ikke den Dukke, ikke den Skovtur, ikke den Fødselsdag,
hun hittede den jo frem og holdt den op for Datterens Øjne.
Og Henny saa i en Slags Rædsel paa hendes lille,
sammenfaldne Skikkelse, paa hendes krogede Hænder, der rystede, fordi
de aldrig havde hvilet. Hun gyste ved Fattigdommen i hendes
Ord, Enfoldigheden i hendes Tankegang. Hun tænkte paa sin
Fader, der, saa længe han levede, kuede sit Hus som Kedlen kues
af Laaget, der holder al Opbrusning nede. Hun saa ham i
Værkstedet, i Stuerne, i Haven ... altid lige flittig og hæderlig og
gnaven og tavs.
Hun flk pludselig en Fornemmelse af, at hun kunde falde
hen i det samme Liv, hvis hun ikke rejste — rejste straks, i denne
samme Time. Hun vidste i det Øjeblik, at hun vilde bort, om saa
Moderen døde deraf.
Hun sprang op, men den gamle klemte fast om hendes
Haand og trak hende ned paa Bænken igen. Hun saa ikke paa
Datteren, men blev ved at tale, hurtigere, saa ensformigt, som læste
hun op af en Bog. Hendes Stemme blev mere grædende og paa
samme Tid strengere, højtideligere. Det var, som om hun læste
over en syg, signede og manede med disse Historier fra Hennys
Barndom.
Paa en Gang saa hun op og for sammen.
Hun forstod instinktmæssig, hvad Henny tænkte og tav
midt i en Sætning. Hun tørrede sine Øjne med Bagen af sin
Haand og rejste sig for at faa fat i sit Lommetørklæde.
Men Henny gik hen til Aaen og sparkede en Sten ned
i det mudrede Vand.
„Som den stinker," sagde hun. „Jeg synes næsten, det er
værre end ellers."
„De er ved at rense op inde i Borgerforeningen," sagde
den gamle.
Henny gik langsomt rundt om Græsplænen og plukkede
i Tanker en af de hvide Roser, men kastede den bort med en
Grimace, da hun havde lugtet til den.
„De ser saa kønne ud paa Frastand," sagde Fru Hansen.
„Fader fik dem inde ved Erichsens ... de blev jo plantede det
Aar, du blev født."
Den unge Pige satte sig igen paa Bænken. Hun vilde saa
gerne finde paa noget at sige, men kunde ikke. Moderen famlede
efter hendes Haand, klappede den og snøftede. Der var ganske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
