Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - P. Munch: Centrum, Venstre og Højre 1848—54
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Centrum, Venstre og Højre 1848—54*.
145
de vilde skænke Middelstanden, især Byernes Middelstand, Magten,
men en saadan Tanke fandtes ikke hos dem. Orla
Lehmann stred i Stænderne saa stærkt som nogen for Bondens Retr
og de Valgbestemmelser i Grundloven, som skænkede Bonden
Flertallet paa Rigsdagen, skyldes Monrad. Naar de siden stod som
Bøndernes Modstandere, saa var det, fordi det syntes dem, at
disse krævede al Magt for sig selv og ofte optraadte paa en
Maade, der lidet tiltalte det Parti, som hørte hjemme i
Intelligensens Lejr. Og naar de nærede en vis Ængstelse for den
almindelige Valgret, da var det netop af Frygt for, at denne skulde
give en enkelt Klasse al Magt. Tydeligt nok fremgaar dette af det
Middel, hvorved de søgte Garantier, nemlig Tokammersystemet: et
andet Kammer valgt ved almindelig Valgret, et første Kammer
med svage Garantier for et mere konservativt Præg. Og selv da
Hall i Novemberforfatningen gik til en Valgretscensus, saa skabtes
jo ikke derved en Repræsentation for en bestemt Folkeklasse med
fælles Klasseinteresser; det var kun en Garanti for de konservative
Interesser mod den talrigste Klasses Enevælde. Først i 1866, ved de
store og smaa Bønders Forbund, holdt Stænderrepræsentationen
paa ny sit Indtog i vor Forfatning.
Centrums politiske Program var da: den Folkeklassernes
Ligeberettigelse, som man havde gjort de første Skridt henimod under
Enevælden, men som da var bleven staaende paa Halvvejen; den
skulde nu gennemføres. Landets Anliggender skulde ikke længere
være en Sag, som kun vedkom Kongen og Kancelliet, det hele
Folk skulde interessere sig for dem og have Magt til selv at
afgøre dem. Det er det Punkt, hvor de er komne Maalet nærmest.
De Former, hvorunder det kunde naas, skabtes ved Junigrundloven,,
og trods al den Vanskelighed, der var ved i Praksis at bryde med
Aarhundreder Tankegang, naaede man mellem 1848 og 63 meget
vidt i Arbejdet for at faa Grundlovens Aand til at gaa ind i
Folkets Bevidsthed. Derimod er der siden sket er stort Tilbageskridt;
man har i 1866 i Landstinget skabt en Klasserepræsentation for
Købstæder, Godsejere og Bønder, og Resultatet er blevet en Kamp
mellem de to første og den tredie af disse Klasser, som har
bragt hele vort Forfatningsværk i Fare. Man glemte nemlig, da
man skabte Muligheden for en permanent Uenighed mellem
Folketing og Landsting, at bestemme, hvis Vilje der skulde raade i
slige Tilfælde af Uenighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
