Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Amalie Skram: Post festum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Post festum.
831
Siri for sammen ved Lyden af hans Stemme, som havde
hun glemt hans Nærværelse.
„Med Dem? Gifte mig? Ja, hvorfor ikke. Men De sagde
jo, at De var bange for Konsekvenserne."
„Ikke, hvis De var skilt," svarede Brandt med dyb Stemme.
„Den Tid den Sorg," Siri slog ud med Haanden. „Det bliver
saa mørkt. Klokken er vist mange."
„Jaja. Godnat da," Brandt rejste sig og gav Haanden.
„Vil De saa ikke med paa Kutteren i Morgen? Hvad kan
det nytte at sidde her og mure sig inde. — Nu har De sandelig
ageret Enke længe nok."
„Nej, jeg vil ikke," svarede Siri kort.
III.
Siri laa atter vaagen om Natten. En fortærende Uro krøb
om i hendes Legeme, og hun tænkte uafladelig paa sin Mands
Forhold til denne Nora Bergstrøm, der gik om med Lommerne
fulde af hans Breve og pialede med, hvad han havde skrevet.
— Selv havde hun ingen Breve at prale med.–
Jaja, Herregud. Hvis han nu var kommen til at elske hende?
Raader man selv for de Ting? Nej og atter nej! — Hvad
kunde det hjælpe, at alle andre syntes, at den, man elskede, ikke
var det værd? At ingen kunde forstaa, at den eller den eller
Hr. Munch kunde tage saadan en Dame au serieux.
Denne Flab af en Brandt. Ikke vilde hun eje eller ha’
ham. Ikke, om de saa slang ham langs Gaderne efter hende. —
Aa ja ja. Vær nu ikke saa vigtig. Der kan komme den
Stund i dit Liv, hvor du med Taarer og Tænders Gnidsel og
med sorgfuld Taknemmelighed kaster dit trætte Hoved ind til en
som Brandt og gemmer dit forgræmmede Ansigt ved hans Bryst.
Den Henrik, den Henrik!
Havde hun da fortjent dette af ham? —
Ja. — Der gaves overhovedet ikke det onde og fæle i
Verden, som et Menneske ikke havde fortjent. — Og især hun.
Saa overmodig, hun altid havde været. Saa lidt hun havde tænkt
paa andre og andet end sig selv. —
Hvis nu Henrik havde taget sit Hjerte fra hende? Hvis
han havde — hvis han havde?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
