- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
368

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - E. Henrichsen: V. Hørup

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

368

V. Hørup

IV

Hørup er som Politiker Partimand fra Isse til Saal. Det
hænger sammen med hans Opfattelse af Forfatningen, at den er
Regeringen ved Partier. Men naar han har strammet
Partifordringen saa stærkt, beror det vist ogsaa paa en Erfaring, han
gjorde, da han traadte ind i den aktive Politik. Naar han saa’
paa Højre, lærte han at forstaa den Styrke, der ligger i et
disciplineret Parti; naar han saa’ paa sine egne, havde han Billedet af
det evigt bristende Sammenholds Svaghed. Det var et af de
Midler, han maatte bruge for at rejse Venstre, at han maatte lære
det Disciplin. Naar Højre dengang sagde til Venstre: I gør Sagen
til en Partisag!, saa fik Venstre Samvittighedsnag som over en
Misgerning og skammede sig. Højre havde derimod sin
Samvittighed i Orden. Jeg har i Topsøes „Politiske Portrætstudier * i
Skildringen af de 2 Formænd, Krabbe og Liebe, fundet Ordet
„Parti" som Sigtelse mod Krabbe varieret 5 Gange paa én Side:
Partimand, Partitilbøjelighed, Partiledelse, Partidaad, Partilakaj,
medens Liebe i samme Aandedrag skildres med en Helgenglorie
af Upartiskhed og Selvstændighed om sit Hoved — Liebe!

Derfor fører Hørup Partiets Scepter med Jernhaand. Han fordrer,
at Partiet skal dække det enkelte Medlem som Flaget dækker
Ladningen. Navnlig taaler han ikke, at Modstanderne skærer en
Mand ud af Rækken for at ødelægge den enkelte. Det har harmet
ham, at Venstre i sin Tid lod de Nationalliberale behandle
Tscherning paa den Vis.

Hørups Vægt er ogsaa Partivægten, og det er jo ingen
Guldvægt. Mangen Stymper og Nævefægter kan blive stor paa den
og mangen Mand af virkelig Betydning ganske lille. Thi
Spørgsmaalet: Hvad er den Mand værd for Partiet, vil han følge os i
tykt og tyndt? er jo somme Tider ikke et Spørgsmaal om, hvor
stor Manden er, men om, hvor lille han er. I Hørups Parti drives
ogsaa Parti-Incassoforretningen, alt ses i Partibelysning. Og
efterhaanden som Partiet har snævret sig ind til Bladkontoret, og dettes
ledende Haand kun sjælden er Hørups, er Tilstanden undertiden
ret utaalelig for dem, der er udenfor.

Der falder meget Lys over en fremragende Politiker. Han
kommer bestandig i Positioner, hvor hele Folket ser ham, og hvor
hans Personlighed tager sig ud. Men der falder ogsaa dyb Skygge
over ham. En af disse sorte Skygger er Partivæsenet. Det vækker

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0372.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free